Lucy Diamond på dansk: Hele 5 hyggeromantiske hits er på vej

lucy diamond dansk

Hun var hjemmegående mor i en mindre, sydengelsk by – og liiidt træt af leverpostej, lortebleer og lummert vasketøj. Så for at komme lidt ud af huset på en fast basis, meldte Sue Mongredien sig til et skrivekursus på en aftenskole. Og her ramte hun en åre. Nu har hun udgivet flere end 10 romantiske, storsælgende bøger under pseudonymet Lucy Diamond og lever af skriveriet på fuld tid.

Nu udkommer 5 af hendes mest romantiske feelgood-hits på dansk. Læs om dem her.

The beach café af Lucy Diamond udkommer på dansk 29. september 2021

lucy diamond dansk the beach café

Evie Flynn er det sorte får i familien. Hun svæver rundt i livet, og den opførsel står i skærende kontrast til hendes succesrige, ældre søstre.

Evie har skiftende vikarjob og en kedelig kæreste, der går meget højt op i ting som pension … og så en dag rammer tragedien.

Evies yndlingstante Jo dør i en trafikulykke.

Jo har efterladt sin skønne, lille strandcafé til Evie, og stålsat på at blive en succes med den café, flytter hun til Cornwall. Men det er hverken helt nemt eller kun lykkeligt at kaste sig ud i sådan et eventyr …

Lucy Diamonds A baby at the beach café udkommer på dansk 26. november 2021

lucy diamond a baby at the beach café

Evie har travlt på sin lille strandcafé og har brug for hjælp til at klare det hele.

For Helen, der er flygtet til det rolige Cornwall fra et stresset liv i London, er det perfekt beskæftigelse at kunne gå til hånde på caféen.

Men de to stærke kvinder finder ikke tonen så nemt … og da en krise trænger sig på, vil det vise sig om de kan mødes.

Lucy Diamonds Christmas at the beach café udkommer på dansk 26. november 2021

lucy diamond christmas at the beach café

Det er snart jul, og Evie Flynn glæder sig til at rulle sig i ægte, landlig julehygge med pejs, mince pie og småkager.

Men uventede gæster truer med at smadre idyllen: Kærestens surmulende bror og hendes egen veninde Amber, der svælger i sit knuste hjerte.

Det gør ikke sagen bedre, at kærestens eks igen vil i kontakt med ham – eller at Evies eget projekt med at skrive en kogebog ser ud til at gå i vasken.

Lucy Diamonds Christmas gifts at the beach café udkommer på dansk 26. november 2021

lucy diamond christmas gifts at the beach café

Et år er gået, og Evies søster ankommer med sine børn for at puste ud midt i en skilsmisse.

Evie er fast besluttet på at være den, der redder julehyggen for de triste familiemedlemmer – men kan det overhovedet lade sig gøre, når hendes egen kæreste må rejse væk i julen, hunden er løbet væk og landsbyen er på den anden ende over en bagekonkurrence?

The house of new beginnings af Lucy Diamond udkommer på dansk i 2022

9781447299110

I Brighton ligger der et hus i Dukes Square, der ligner alle de andre … men som rummer skæbner og nye begyndelser som få andre.

Her bor Georgie, der er flyttet med sin barndomskæreste til byen og konstant havner i misforståelser og problemer, alt imens hun brænder for at få sin karriere til at køre lidt mere på skinner.

Og Charlotte, der prøver at beskytte sit knuste hjerte og ikke opsøge nogen kontakt med sin nye bys chancer.

Og Rosa, som er havnet i Brighton pga. sit arbejde, men ikke forbliver helt så sikker på, at karrieren i den benhårde restaurationsbranche egentlig er dét, hun drømmer om.

Da de tre kvinder endelig finder hinanden i bygningen, er det som om næste kapitel i deres liv rigtigt kan begynde.

>> Få tips og anmeldelser af andre, der også holder af romantiske bøger! Det sker HER i Danmarks største (og gratis!) fællesskab for feelgood-fans

Du kunne også være interesseret i...

Få læseinspiration i din indbakke

I vores nyhedsbrev får du masser af inspiration til din næste store læseoplevelse. Fortæl os, hvad du er interesseret i – så sender vi det helt rigtige indhold til dig. Du kan selvfølgelig altid afmelde nyhedsbrevet igen.