6 bedste krimier til juleferien

julekrimi

Nervepirrende vinter-læsning til dig, der ikke kan få nok af nordiske krimier og spændende opklaringssager!

Find din næste yndlingskrimi på listen her:

 

1.

Box af Läckberg & Fexeus

 

BOX:

Da en kvinde findes død i en kasse gennemboret af sværd, står politiet tilbage med en række spørgsmål: Er der tale om et tryllenummer, der er gået galt, eller er det et ekstremt brutalt mord?

Mina Dabiri er efterforsker ved Stockholms Politi og beder Vincent Walder, kendismentalist og ekspert i kropssprog og magi, om hjælp.

De forbinder mordet til en tidligere sag og indser, at de jager en hensynsløs seriemorder, der må stoppes, inden der kommer flere ofre.

Men Minas og Vincents kantede personligheder komplicerer sagen, og derudover bærer de begge på mørke hemmeligheder.

Deres fortid er tilsyneladende forbundet med det, der sker, og samtidig øges presset for at komme et skridt foran morderen.

Nedtællingen er begyndt.

2.

Møghund af Finn Halfdan

Møghund:

Møghund er en ny, fritstående krimi om journalisten Elliot Boye.

 

 

Agnete Holsten og hendes veninder er eksperter i få kærligheden til at blomstre. Gennem deres arbejde i banker og pensionsselskaber udvælger de ensomme, velstående mænd. De hooker dem op med smukke kvinder fra deres netværk i Østeuropa og lader magien udfolde sig. Når parret er lykkeligt gift, sørger de for, at mændene dør i velorkestrerede ulykker. Arven deler de med enkerne. ”Guldregn” kalder de deres hemmelige, succesfulde syndikat.

 

 

Men en 17-årig pige tror ikke på, at hendes fars død var en ulykke. Politiet affærdiger hende. Det samme gør journalisten Elliot Boye, indtil han finder ud af, hvem hendes far var.

3.

Mosen af Liza Marklund

Mosen:

Stenträsk, 1990. Politibetjent Wiking Stormberg finder en besked fra sin kone, Helena, på køkkenbordet. Hun er gået ud i moseområdet for at plukke bær og har efterladt deres dreng Markus hos Wikings mor. Deres nyfødte, Elin, har hun taget med. Sedlen bærer hendes signatur – en stjerne formet som det ar, kejsersnittet efter Markus efterlod.

 

 

Men da mørket falder på, er hverken Helena eller Elin tilbage. Ved en eftersøgning i mosen findes babyen slemt forkommen, men i live. Helena er sporløst forsvundet.

 

 

Wiking kommer sig aldrig over tabet af sin kone. Årene går, og en eftermiddag i august 2020 modtager sønnen Markus et brev i sin postkasse. En trussel, eller måske en advarsel, skrevet med Helenas håndskrift og underskrevet med hendes signatur: stjernen

 

 

Wiking må spørge sig selv, om han er blevet skør, om han ser spøgelser, eller om nogen udefrakommende truer ham og hans familie. Er Helena stadig i live? Og hvis ikke, hvem kan brevets afsender så være?

4.

Ulvene af Pascal Engman

 

Ulvene:   

Kokainkrigen hærger Stockholms forstæder, og til indbyggernes skræk er henrettelser på åben gade blevet hverdag. Fatou Diop lever i skyggen af den brutalitet, der truer lokalsamfundet, og hun tvinges gang på gang til at vende det blinde øje til. Men pludselig kommer farerne for tæt på hendes familie og den forretning, hun med stolthed har bygget op, og nogen må trække en grænse.

 

 

Da et nedstyrtet fly, som har været brugt til narkotikasmugling, findes uden for Stockholm, bliver kriminalassistent Vanessa Frank sat på sagen for at optrevle det kriminelle netværk, som distribuerer kokainen. Samtidig forsøger hun at finde sig til rette i rollen som mor til sin fjortenårige plejedatter, og det viser sig, at hendes nye sårbarhed er den største udfordring i efterforskningen. 

 

 

Ulvene er fjerde fritstående bog i serien om kriminalassistent Vanessa Frank. I denne betagende, mørke thriller skildres de menneskelige omkostninger ved narkotikahandlen, men også det ukuelige håb om at kunne skabe en bedre verden for sine børn.

5.

Det forkerte mord af Britt Tippins

 

Det forkerte mord:

Barbara Larsen er bogblogger med speciale i krimi og særligt true crime. Når hun har fri fra sit job på Esbjerg Bibliotek, bruger hun det meste af tiden på at dykke ned i diverse forbrydelser, både i fiktionens og virkelighedens verden.

 

 

Men én sag optager hende mere end de andre: sagen om den såkaldte Blomstermorder – Danmarkshistoriens værste seriemorder, som er fanget, dømt og fængslet. For der er noget ved det seneste mord, der nager Barbara; noget, der ikke stemmer overens med Blomstermordernes tidligere drab.

 

 

Da Barbara dykker ned i sagen og skriver om den på sin blog, begynder truslerne at komme – men er truslerne reelle, eller er der tale om en dyster spøg?

 

 

Samtidig bliver Barbara inddraget i sin bedste venindes problemer. Veninden, som er graverjournalist, er i gang med at afdække en potentiel storskandale i toppen af medieverdenen, og før Barbara ved af det, er hendes fredelige liv i provinsen blevet lige så dramatisk og farligt som de fortællinger, hun elsker at skrive om på sin blog.

6.

En nation holdt i skak af Johan Høst

 

En nation holdt i skak:

Spektakulær og tempofyldt debutroman, som har taget Norge med storm.

 

 

Norges statsminister bliver kidnappet. Terroristen stiller kun ét krav. At politikerne, som sidder ved magten, spiller et parti skak om statsministerens liv. Brikkerne repræsenterer personer fra statstjenesten eller samfundstoppen. Hver gang terroristen tager en brik, må også et menneske lade livet.

 

 

Inden det første træk stopper en trailer ved Stortinget. Overdækningen trækkes af og afslører statsministeren i et glasbur. Spillet er i gang, og skakuret tæller ned. Det samme gør uret på bombedisplayet, som hænger om statsministerens hals.

 

 

Stortinget står over for et umuligt valg. Skal de ofre statsministeren for at redde flere liv? Leder for politiets aktionsstyrke, Anton Block, må kæmpe en næsten umulig kamp mod tiden for at finde skakterroristen, stoppe mordene og redde det norske demokrati.

Du kunne også være interesseret i...