7 spørgsmål forfattere ikke gider mere (og 5 de higer efter at blive stillet)

forfatter spørgsmål

Lotte Garbers bliver altid stillet de samme spørgsmål, når hun nævner, at hun er forfatter. Derfor lyver hun nogle gange om sin profession. Læs her de 7 værste gengangere og tag gerne noter til næste gang, du er i selskab med en forfatter.

 

LOTTE GARBERS: Alle forfattere i verden har løjet over for deres bordherre eller borddame. 

Det sker i det øjeblik, de bliver spurgt, hvad de laver. 

Når jeg får det spørgsmål, vurderer jeg lynhurtigt om personen ligner en læser. Hvis ikke, så behøver jeg slet ikke sige, at jeg er forfatter, selvom det er mit (og stort set alle andre forfatteres) førstenavn på arbejdsidentiteten. 

Jeg lyver og siger, jeg er økonom (det er jeg), astronaut (noget, jeg sagde i min ungdom) eller bibliotekar (hvis de nu elsker litteratur). 

Vi lyver om det at være forfatter, fordi vi meget let kommer til at føle os meget misforståede, og samtalen kan komme til at blive virkelig ærgerlig. 

Som ikke-forfatter kan man jo ikke vide, hvilke katastrofale følger for selvværdet, de forkerte spørgsmål kan afstedkomme, så her kommer en guide til dig, der ikke vil dumme dig.

Så kære nye ven, stil aldrig en forfatter følgende spørgsmål:

 

1. “Har jeg læst noget af dig?”

Det, jeg hører dig sige, er: ”Er du sådan en, der er så kendt, at det er pinligt for mig, at jeg ikke genkender dig?”.

Men det spørgsmål kan jeg jo virkelig ikke besvare, det må du altså få opklaret lidt mere elegant.

2. “Kan du leve af det?”

Hvis jeg svarer nej her, så er jeg ikke en rigtig forfatter, kun en hobby-skribent, og hvis jeg svarer ja, så ryger vi direkte tilbage til spørgsmål 1. 

Underspørgsmål 2a. “Lever du så af din partners løn?”

Det spørgsmål stilles, hvis jeg kommer til at sige nej til spørgsmål 2 og personen finder ud af, at jeg er gift.

Faren for at få en følelse af ikke at have gjort, som jeg lærte af min mor, er overhængende: Man skal tjene sine egne penge, ellers er man under en mandschauvinistisk tøffel.

3. “Hvilken slags bøger skriver du?”

Med mindre man begår sig i én bestemt genre, f.eks. krimi, så kan forfattere ikke svare på det.

Jeg begynder med at sige “romaner” for at afgrænse fra digte eller golf-manualer.

Men ofte kommer jeg derefter til at sige, at jeg skriver kærlighedsromaner, men at det ord giver nogle helt forkerte associationer, selv om der er kærlighed i mine bøger. Og så er samtalen allerede røget af sporet. Det er ikke kærlighedsromaner, men der er kærlighed i …

Det eneste, jeg har lyst til at råbe er: PRØV AT LÆSE DEM. 

4. “Skriver du ikke krimier? Det er ellers en god idé”

… for en forfatter kan jo skrive hvad som helst? 

5. “Hvad handler dine bøger om?”

Livet. Mennesker. Ting, der sker. Lyder det abstrakt? Det er fordi forfattere ikke kan finde ud af at præsentere egen litteratur, når vi smalltalker.

(Selv har jeg indøvet tre-fire linjer, som min mand har skrevet, som jeg lirer af.)

6. “Forfatter? Det har jeg også altid godt kunnet tænke mig. Hvordan gør man?”

Du begynder oppe i venstre hjørne …

7. “Har du også et rigtigt arbejde?”

Hør her. Forfattere er følsomme. Og spørgerne lader til at være mere optagede af at fortælle dig, hvad de tror, de ved, eller stille dig et spørgsmål, de virkelig ikke vil have et svar på.

I stedet kunne man også bare være nysgerrig? 

Kære nye ven. Spørg hellere en forfatter om det her:

1. “Er du forfatter? Har du så mest lyst til at være her eller derhjemme og arbejde lige nu?”

2. “Hvor er du i processen? Fordybet eller fortvivlet?”

3. “Hvad tænker du om arrangementet her? Kommer du til at tage noter?”

4. “Kan du bedst lide nutid eller datid?” 

… eller noget andet kæmpenørdet grammatisk, dramaturgisk, konkret, som ikke handler direkte om forfatterens egen skrift.

5.  “Har du et rigt indre liv”?

… som en af mine venner altid spørger alle om.

Hopper du forbi klicheerne, som alle spørger alle forfattere om, så lover jeg dig, at samtalen også bliver interessant for forfatteren.

Lotte Garbers: Løbeklubben i Saudi

Løbeklubben i Saudi er Lotte Garbers’ medrivende roman om en dansk kvindes møde med Saudi Arabiens kontrastfyldte kvindeliv, hvor skønhed og undertrykkelse går hånd i hånd.

Maiken er rodløs. Hun har på kort tid mistet både partner, job og bolig. En ny chance for at begynde forfra opstår dog pludselig, da hun bliver tilbudt et job i Saudi Arabien. Her skal hun undersøge Mellemøstens store fedmeboom og en række patienters kost. Hun bliver en del af en løbeklub, der tæller både en prinsesse og den dragende og eksplosive Jamila, som får afgørende indflydelse på Maikens liv.

Lotte Garbers er bosat i Algeriet og tidlgere har boet i Saudi i 2,5 år.

Du kunne også være interesseret i...