Ryd ud i dit klædeskab – du bruger alligevel ikke 2/3 af dit tøj. Læs i Tina Werborgs Garderobemanifestet her

garderobe2

Meget hurtigt og billigt er ikke godt for din garderobe. Vi elsker alle tøj, sko og tasker. Vi shopper som aldrig før, men vi bruger ikke det hele og der er ikke plads i klædeskabet. Tøjindustrien er en af de mest forurenende industrier i verden. Det kan vi gøre bedre.

 

Tina Werborgs bog Garderobemanifestet dykker ned i vores tøjkultur. Bogen har tips til at vaske klimavenligt, slå op med fast fashion og hemmeligheden bag det perfekte genbrugskøb. Ideer til at passe bedre på vores tøj og nytænke vores garderobe.

 

Læs andet kapitel af bogen her. Du kan finde første kapitel her.

“There is never a right time to say goodbye.”

 

Chris Brown, musiker

Som barn blev jeg af min mor beskyldt for at være et rodehoved. Selv syntes jeg bare, jeg var kreativ. Jeg kunne bedst lide, når tingene var inden for rækkevidde. Det vil sige ikke i skuffer og skabe. Det var også altid, når Barbiedukkerne lå spredt over hele gulvet, eller jeg var i fuld gang med akvarelfarverne, at min bedste veninde ringede for at få mig med i svømmehallen – eller der blev råbt: ”Nu spiser vi.” Og hvem vil ikke hellere i svømmehallen eller spise lasagne end at rydde op?

 

Den ’kreative’ tilgang til orden gik i mange år igen i mit klædeskab. Skuffer og skabe var fyldt med bælter, farvestrålende tørklæder, mærkelige toppe og kjoler. Jeg vidste godt, at chancen for, at jeg kom i den sorte chiffon-nederdel med de mange bånd eller den lyseblå underkjole, der var cool i starten af 90’erne, var minimal. Men hey, hvem ved? Det kunne være. Og jo større en garderobe, jo bedre. Eller var det?

Vi bruger kun en lille del af vores garderobe

”Hvor meget af jeres tøj er I egentlig rigtig glade for?” Jeg sad på et værtshus med et par veninder en torsdag inden jul.

”Shit! et ubehageligt spørgsmål,” lagde Iben ud, mens hun satte sit vinglas til munden.

 

”Kom nu, bare et hurtig gæt?” lokkede jeg.


”Ok, 50 %,” sagde Iben.


”35-40 % er cool. 40 % bruger jeg aldrig,” kom det efter lidt tid fra Janne.

 

”20 % cool, 40 % er o.k., og resten bruger jeg slet ikke. Og jeg har lige ryddet op, så der nu er plads til flere indkøb,” svarede Lotte med et lille undskyldende grin.

 

De næste uger stillede jeg samme spørgsmål til naboer, venner og familie. Lige meget, hvem jeg spurgte, var svarene de samme, som jeg havde fået fra Janne, Iben og Lotte.

 

Vi ved godt, at vi har alt for meget tøj. Og de fleste af os skammer os over det.

 

I 2016 foretog det tyske flyttefirma Movinga en undersøgelse af, hvor meget af vores tøj vi bruger, og hvor meget tøj, der hænger passivt tilbage. Der indgik 1.800 husholdninger fordelt over 20 lande i undersøgelsen.

 

Efter et år konkluderede forskerne, at danskere kun bruger en tredjedel af vores tøj, dvs. at to tredjedele af vores tøj aldrig bliver brugt. Der var enkelte lande som Italien, USA og Belgien, hvor andelen af ubrugt tøj var højere, mens Sverige og Finland lå under. Men på trods af forskellene er den generelle konklusion, at vi har alt for meget tøj.

Vi bliver kvalt i ting og tøj

Ifølge den amerikanske forfatter og fremtidsforsker James Wallman kan man fortælle menneskets historie i ting. Mens vores oldeforældres generation havde mangel på helt almindelige fornødenheder som varmt tøj, mad og tag over hovedet, drukner moderne mennesker i ting. Vi har, som James Wallman udtrykker det, ”lysår af flere ting, end noget andet samfund nogen sinde tidligere har haft i menneskets historie”. 

 

Man skulle så tro, at vi er glade for alle de ting, vi har anskaffet. Men det er vi slet ikke. Moderne mennesker lider nemlig af det, James Wallman kalder stuffocation eller tingsforstoppelse på dansk. Tingsforstoppelse er den følelse, vi får, når vi åbner et tøjskab proppet med tøj og alligevel ikke har noget at tage på. Tøjforstoppelse stresser os, de mange ting og sager gør os syge.

 

Trætte hjerner tager dårlige beslutninger

Det er ikke kun fysiske ting, der trætter og stresser, det gør mentale beslutninger – som hvad skal jeg tage på – også. Man kalder det beslutningstræthed eller decisions fatigue. Hovedpointen er, at alle beslutninger – små og store – tærer på hjernens mentale energi. På et tidspunkt løber hjernen tør for energi, og vi begynder at tage de letteste, men ikke nødvendigvis gode beslutninger.

 

Det kan have konsekvenser for de fleste mennesker, men er du den amerikanske præsident, kan dårlige beslutninger have helt uoverskuelige konsekvenser. Da Barack Obama i 2009 blev præsident, valgte han kun at have to ting i sin garderobe: en grå habit og en blå habit. Han forklarer det selv sådan til FastCompany:

 

“Du vil se, at jeg kun bruger grå eller blå jakkesæt. Jeg vil ikke tage beslutninger om, hvad jeg spiser eller har på. Jeg har for mange andre beslutninger, jeg skal tage.”

 

Den samme historie gentager sig med Mark Zuckerberg, der er ejer af Facebook. Da han til en offentlig høring bliver spurgt, hvorfor han altid går i det samme outfit, er hans svar:

”Jeg prøver at rydde op i mit liv og forsøger at tage så få beslutninger som muligt, undtagen om, hvordan jeg bedst kan tjene dette samfund.”

Nøjes med hvide skjorter og sorte bukser

Hvis du nu tænker ”fint nok, men det er mænd. Det er meget lettere for dem, end det er for kvinder”, så har du måske ret. Men den amerikanske grafiker Matilda Kahl beviste, at det også kan lade sig gøre for kvinder.

 

I 2015 besluttede Matilda Kahl sig for, at det var slut med morgener fulde af usikkerhed og tvivl. Hun ville ikke længere fylde dagen med bekymringer om, hvorvidt hendes outfit var for kedeligt, kjolen for kort, eller om der var for mange farver. Matilda Kahl skiftede sit normale arbejdstøj ud med en arbejdsuniform, der bestod af 12 hvide silkeskjorter og 4 par sorte bukser.

 

Matilda Kahl har efterfølgende udtalt, at hun med den beslutning endelig følte, at hun indtog førersædet i sit eget liv. Nu var det ikke længere hensynet til alle mulige andre, der bestemte, hvad Matilda havde på. Nu var det udelukkende hende selv.

Hvorfor er det så svært at smide ud?

Efter at have læst, studeret og talt med en masse mennesker om, hvorfor for meget tøj slet ikke er godt, var turen kommet til mit eget tøjskab. Jeg skulle have ryddet ud i mit tøj. Det skulle være slut med at fylde både mine fysiske og mentale skabe med tekstiler, jeg ikke brugte.

 

En søndag eftermiddag kastede jeg mig over opgaven. Jeg tog alt mit tøj ud af skabet og lagde det i en stor bunke på sengen. Herefter holdt jeg hvert eneste stykke tøj op foran mig og stillede to spørgsmål. Først spørgsmålet, som gjorde den japanske oprydningsekspert Marie Kondo kendt i hele verden: ”Skaber dette stykke tøj glæde i mit liv?” Og herefter spørgsmålet: ”Vil jeg have dette stykke tøj på i fem dage?”

 

For trøjen, der kradsede, de sorte bukser, der strammede, og den skriggule skjorte gav det sig selv. Væk med det. Det er sjældent, at ting, der kradser, skaber glæde.

Efter et stykke tid kom jeg til mine Acne-jeans. Og pludselig blev beslutningen knap så let.

 

Acne-jeansene og jeg fandt sammen for 12 år siden. Det var kærlighed ved første blik. Den perfekte høje talje, de lige ben og den fineste indigoblå farve. Det første foto, der findes af mig på Facebook, er fra en bogreception hos Birger Christensen, hvor jeg har de bukser på. 12 år efter er bukserne blevet for små (måske krympet i skabet!). Jeg vil ikke sætte penge på, at jeg nogen sinde kommer i dem igen.

 

Alligevel lå bukserne fortsat i mit skab. Og endnu engang tøvede jeg med at sende dem videre. Hvorfor?

Vores tøj er en del af os selv

Jeg er ikke den eneste i verden, der har svært ved at skille mig af med ting. Der findes en række forklaringer, men den mest interessante kommer fra Adam Minter. Han hævder, at vores ting ikke kun opfattes som materielle ting, men at ting bliver en del af os. Og derfor kerer vi os mere om, hvordan vores ting kasseres, end hvordan de fremstilles. Yogamåtten i hjørnet er ikke længere kun en lyserød skumgummi-måtte.

 

Den inkarnerer drømmen om en aktiv hverdag. Økonomibogen fra 2005 er ikke længere en forældet studiebog. Det er ambitionen om en stor karriere. Trøjen, min bedstemor har strikket, bekræfter relationen til hende. At skille os af med de ting er et stort identitetstab. De fleste mennesker har tøj, de ikke ønsker at skille sig af med, fx deres brudekjole. Og det er fint. Men forholdet skal ikke være 1 til 3 mellem tøj, vi bruger og ikke bruger.

 

Jeg måtte derfor føje endnu en teknik til min oprydning. Når jeg kom til noget tøj, hvor jeg ikke umiddelbart kunne finde ud af, om det skabte glæde i mit liv eller ej, søgte jeg endnu engang inspiration hos Marie Kondo: Skal jeg bruge lang tid på at finde ud af, om et stykke tøj skaber glæde i mit liv eller ej, er det, fordi det skal væk.

 Oprydning tager tid

Rom blev ikke bygget på en dag. Jeg skulle igennem en del oprydningsseancer, inden jeg var tilfreds. I dag har jeg omkring 70 stykker tøj i mit aktive tøjskab i soveværelset. Det kan være i et halvt Ikeaskab. Jeg har en stor flyttekasse under trappen med min gamle brudekjole, børnetøj m.m., og under sengen har jeg en stor skuffe med tøj, der ikke er i årstid.

 

Mine Acne-jeans er sendt videre til mine døtre, og jeg savner dem ikke. I stedet bliver jeg utrolig glad, når en af pigerne suser ud ad døren i mine yndlingsjeans.

Kan jeg hjælpe andre med at rydde ud?

Et par uger efter min egen oprydning så jeg et opslag på Facebook:

 

”Erkendelse … Jeg har alt for mange ting!

 

Men det er virkelig svært at sortere ud, specielt når jeg er så emotionelt knyttet til ting. Jeg tror, jeg ville have svært ved at smide en gammel bamse væk, fordi jeg ville føle, at jeg ’forlod den’. Hvad søren gør man? Jeg har i øvrigt også arvet min families tendens til at overtænke, at ’man jo nok får brug for det senere.’

 

Jeg har en drøm om at få tømt mit klædeskab, få det væk og erstattet med mit tøjstativ, der ligger usamlet. Hjææælp!”

 

Hmm. Det her var jo præcis det, jeg selv havde været igennem. Jeg skrev tilbage:

 

”Hej, hvad hvis jeg nu lavede en guide til at rydde ud i dit tøjskab. Og hjalp dig med at blive bedre til at bruge det tøj, du har tilbage, vil du så prøve guiden af?

 

Dagen efter var der 20 kvinder, der meldte sig ind i gruppen Ryd ud i din garderobe og få mere ud af mindre. De næste par uger genlæste jeg alle min oprydningsbøger. Jeg sammenlignede guides på nettet og fandt alle mine noter frem fra det stylistkursus hos Tini Owild, jeg deltog i i efteråret 2019 (mere om dette senere).

 

Et par måneder senere var jeg klar med min første guide: Ryd ud i dit klædeskab. Over de næste uger gennemgik 12 kvinder en række øvelser og metoder til at rydde op og sende videre. Her er, hvad to af dem efterfølgende skrev:

 

”Nu er der luft omkring tingene. Og alt er meget mere overskueligt. Det er også meget mere opmuntrende, at jeg nu kan passe alt det tøj, jeg ser. Og både sommer og vintertøj kan være i skabet. Nu får jeg muligheden for at prøve at have en garderobe med cirka en tredjedel af det tøj, jeg normalt har.”

 

Jeg har fået ryddet en del ud og lagt det, jeg ikke kan passe, men som jeg håber at komme til igen, i vakuumpakning og væk. Mit skab var proppet, og det hele var ikke engang derinde … Jeg har købt en kommode, der nu ikke engang er halvt fyldt. Der er stadig lidt til vask, men det er SÅ dejligt, at der pludselig er så meget plads og overskuelighed.”

 

Guiden virker, deltagernes garderobeskabe er igen blevet overskuelige. Nu er det din tur til at få ryddet ud og skære ned, så du kun har lige præcis det tøj, du elsker og rent faktisk går i.

Tina Werborg: Garderobemanifestet - 10 gode grunde til at genoverveje dit næste køb

”Jeg elsker tøj. Jeg har altid været stolt af min garderobe. Af alle min støvler, toppe, kjoler, jeans og bælter. Men for nogle år siden skete der noget.” 

 

Sådan starter tøjaktivisten, Tina Werborg, bogen, der vil gøre vores klædeskabe til det næste store tema i klimadebatten. Med hjælp fra eksperter optrævler Tina Werborg alt, hvad der er galt med tøjindustrien og hvorfor den i dag er en af verdens mest forurenende industrier. Men lige så vigtigt; hvordan du selv skaber en mere bæredygtig garderobe uden at gå ned på stil og tøjglæde. 

 

Bogens 10 kapitler dykker i en let og humoristisk tone ned i vores tøjkultur. Den fortæller, hvordan du slår op med fast fashion, giver tips til at vaske klimavenligt og sy knapper fast – så de bliver siddende. Men bogen afslører også hemmeligheden bag det perfekte genbrugskøb, og hvordan du gennem styling og leg genfinder begejstringen for tøjet i dit klædeskab.

Du kunne også være interesseret i...