Gør lidt ekstra ud af besøget: 6 gaveidéer til dine værter

Værtindegavebøger-storytalk

I en lang periode kunne vi ikke gå på besøg. Det kan vi nu. Dine værter glæder sig til at byde dig velkommen – så hvad med at glæde dem med en ekstra særlig erkendtlighed? Disse 6 bøger er måske en idé.

1.

 Til de voksne af Linn Skåber – med illustrationer af Lisa Aisato

Til de voksne:

 

Linn Skåber bruger sine egne og andres erfaringer til at skrive fiktive monologer og små historier, hvor hun forsøger at sige noget om voksenlivet.

 

Hun skriver om lyst og begær, rynker og træningshysteri, ensomhed og kærlighed, store og små bekymringer, forhold, der går i stykker og lugte, vi aldrig glemmer. Det er historier, vi alle kan genkende os selv i, skrevet i en let, humoristisk tone, hvor alvoren dog altid skinner igennem.  

2.

Forsøg udi håb af Amalie Langballe

Forsøg udi håb – Hvad præster ved om kaos:

Ni præster. Ni kriser. Et år med angst og bæven. Hen over et år har journalist og forfatter Amalie Langballe talt med præster fra hele landet om de kriser og bevægelser, der former den tid, vi lever i.

 

Svarene er lige så forskellige som emnerne selv, men tilsammen udgør de et forsøg på at navigere i det kaos, som tilværelsen er fuld af, og måske endda at lære at elske det liv, du er blevet givet.” 

3.

Naturnærvær for byboer af Anna Skyggebjerg

Naturnærvær for byboer:

 

48 små ritualer, der kan gentrylle din hverdag – når du lader parktræer, pottet basilikum, smådyr og vejrlig bevæge dig. Bogen er til dem, som drømmer om en hverdag, hvor naturen er tæt på, selvom du bor i byen.

 

Naturnærvær for byboere minder en om, at naturen er lige rundt om dig: i parken, i vindueskarmen, i træerne og mellem fliserne. Den er fuld af enkle ritualer, der får dig til at mærke kærligheden til vores vidunderlige planet. Hver eneste dag. Lige der, hvor du lever. 

4.

Da jeg mødte dig af Tine Gøtzsche og Mads Nygaard

Da jeg mødte dig – 11 fortællinger om at finde kærligheden:

 

Fortællinger om det første møde, det første kys og det endelige spring til at blive et par er altid betagende historier.

 

11 par fortæller om, hvordan de første romantiske gnister udviklede sig til at de fandt hinanden og kærligheden. Det er alle vidt forskellige og medrivende fortællinger, som viser de uendelige og uforudsigelige veje til kærligheden, og som viser at den kan opstå når og hvor som helst.

5.

Livslang ærlighed af Karen Dich

Livslang ærlighed – fortællinger om de afgørende veninder:

 

Kulturjournalist og dramatiker Karen Dich dykker ned i kvinders venskaber både i den virkelige verden og i fiktionens. Gennem en række portrætter af veninder sætter hun fokus på det særlige i de enkelte venindeskaber, og samtidig viser de personlige fortællinger, at venindeskabet rummer universelle følelser som samhørighed, ærlighed og loyalitet. 

6.

Vær her nu af Lotte Garbers

Vær her nu – hvad præster ved om lykke:

 

En bog om lykken til alle, der har mødt den, og til dem, der stadig leder. ”Hvordan får man et lykkeligt liv,” spørger Lotte Garbers på vegne af alle os moderne mennesker, der drømmer om at lægge hovedet på en råhvid pude af 100 procent nem, ren lykke.

 

En elegant gave-version af interviewbogen, der første gang udkom i 2006 på Pretty Ink.

Du kunne også være interesseret i...