Krimi, Romaner

Gratis uddrag: Smuglæs her i Camilla Läckbergs Vinger af sølv

september 15, 2020

For at forstå Faye fra Camilla Läckbergs krimiserie “Fayes hævn”, skal man kende til hendes opvækst i Fjällbacka. Den får man en flig af her i uddraget fra bind 2 i serien, Vinger af sølv.

SELVOM JEG KUN var tolv år, føltes det, som om jeg allerede vidste alt om livet. Tilværelsen i Fjällbacka var forudsigelig. Den samme vekslen mellem ti måneders total stilhed og to måneders sommerkaos.

Alle kendte alle, om sommeren var der de samme turister, år efter år. Hjemme var der heller ingenting, der ændrede sig. Vi løb som i et hamsterhjul, rundt og rundt, uden nogen mulighed for at komme videre. Uden at noget nogensinde ville ændre sig.

Jeg havde kunnet lugte alkoholen på far, fra jeg kom hjem fra skole

Så jeg vidste allerede, da vi satte os for at spise aftensmad, at det ville blive en af de aftener. Jeg havde kunnet lugte alkoholen på far, fra jeg kom hjem fra skole.

Jeg både hadede og elskede vores hus. Det var mors barndomshjem. Hun havde arvet det efter mine morforældre, og alt, hvad jeg elskede ved huset, var forbundet med hende. Hun havde gjort sit bedste. Det var hjemligt og hyggeligt, alt, hvad man forbandt med et rart og lykkeligt hjem. Det slidte træbord, som havde stået der siden mormor og morfars tid. De hvide hørgardiner, som mor selv havde syet; hun var god til at sy. Det indrammede vægtæppe med korssting, som mormor havde fået i bryllupsgave af oldemor. Den vind og skæve trappe med et tykt reb som gelænder, hvor trinnene bar præg af flere generationers skridt. De små rum med deres hvidmalede sprossevinduer. Jeg elskede det hele.

Det, jeg hadede, var sporene efter far. Knivhakkene i køkkenbordpladen.

Mærkerne i trædøren ind til stuen efter de gange, hvor far havde sparket på den under et fordrukkent raseriudbrud. Gardinstangen, der var lidt bøjet efter dengang, hvor far trak gardinet ned for at vikle det om mors hoved, indtil Sebastian endelig tog mod til sig og rev far væk fra mor.

Jeg elskede den åbne pejs inde i stuen. Men portrætterne på kaminhylden var en ren hån. Familieportrætterne, mor havde stillet der, drømmen om et liv, der ikke var. Smilende billeder af hende og far, af mig og min storebror, Sebastian. Jeg havde lyst til at rive dem ned, men ville nødig gøre mor ked af det. Det var jo for vores skyld, hun forsøgte at holde drømmen i live. Engang havde hun stillet et foto af sin bror der. Men da far fik øje på portrættet af morbror Egil, blev han rasende. Mens mor lå på sygehuset, sørgede far for, at fotoet forsvandt.

Jeg havde ondt i maven, mens jeg ventede på, at det hele skulle eksplodere. Som altid.

Der var intet i ham, der kunne røres, berøres. Der var tomt. Øde

Timerne efter at jeg kom hjem fra skole, havde far tilbragt i sin slidte lænestol foran fjernsynet, som ikke engang var tændt, mens indholdet i hans Explorer-flaske sank hurtigere og hurtigere.

Mor vidste det også. Jeg kunne se det på hendes urolige, rykvise bevægelser.

Hun gjorde sig ekstra umage med maden, sørgede for, at middagen bød på alle fars livretter. Tykt flæsk med brune bønner, stegte løg og kartofler. Æbletærte med stiftpisket flødeskum.

Ingen af os andre kunne lide flæsk og brune bønner, men vi vidste, at vi alligevel skulle spise op. Alt imens vi vidste, at intet ville hjælpe. Det kritiske punkt var allerede overskredet, ligesom en vippe, der var tippet forbi det punkt, hvor nedad var den eneste mulige vej.

Ingen sagde noget. Vi dækkede bord i tavshed, tog det fine stel, lagde servietter frem, som jeg foldede til vifter. Far var ligeglad med den slags, men vi lod altid mor tro, at det måske ville hjælpe. At han ville se, hvor fint vi havde gjort det, hvor lækker mad mor havde lavet, at noget i ham ville blive rørt over omsorgen og lade være.

Slet og ret bare lade være. Lade vippen tippe tilbage til sin udgangsposition. Men der var intet i ham, der kunne røres, berøres. Der var tomt. Øde.

”Så er der mad, Gösta.”

Mors stemme dirrede lidt, da hun forsøgte at lyde munter. Hun strøg sig forsigtigt over håret. Hun havde gjort sig fin. Sat håret op, taget en bluse og et par pæne bukser på.

Far rejste sig langsomt. Hev mor op af stolen. Jeg kunne se rester af flæsk og brune bønner i hendes ansigt

Kort efter sad vi alle på vores pladser. Mor øste nøjagtig så meget flæsk op på fars tallerken, som hun vidste, han ville have. Nøje afstemt efter bønner, kartofler og stegte løg. Far så på tallerkenen.

Længe, alt for længe. Vi vidste alle tre, hvad det betød. Mig, mor, Sebastian.

Vi sad som stivnede i en bevægelse, stivnede i et fængsel, som Sebastian og jeg havde levet i, siden vi blev født, og mor siden hun mødte far. Vi sad som stivnede, mens far stirrede på sin tallerken.

Så tog han langsomt, som i slowmotion, en hel håndfuld mad op. Flæsk, brune bønner, løg og kartofler. Det lykkedes ham at få lidt af det hele med op fra tallerkenen i sin store næve.

Med den anden hånd tog han hårdt fat i mors hår, opsætningen, hun havde kæmpet så længe med. Så pressede han maden mod mors ansigt. Langsomt, omhyggeligt, tværede han det rundt i hendes ansigt.

Mor gjorde ingenting. Hun vidste, at hendes eneste mulighed var ikke at gøre noget. Men både jeg og Sebastian vidste, at i aften ville det ikke hjælpe noget. Hans blik var for koldt. Flasken var for tom. Grebet om hendes hår var for hårdt. Vi turde ikke se på hende.

Eller på hinanden.

Far rejste sig langsomt. Hev mor op af stolen. Jeg kunne se rester af flæsk og brune bønner i hendes ansigt. Fra ovnen kom duften af sukker og kanel fra æbletærten, fars yndlingsdessert. Jeg gennemgik samtlige muligheder for, hvad far nu kunne finde på at gøre.

Alle de kropsdele, han kunne vælge at angribe. Måske ville han vende tilbage til et velbesøgt område. Armene var brækket fem forskellige steder. Benene to. Ribbenene havde han brækket ved tre forskellige lejligheder. Næsen en enkelt gang.

Far var tydeligvis i et opfindsomt lune den aften. Med alle sin muskuløse arms kræfter slog han hurtigt og hårdt mors tilsølede ansigt ned i bordet. Tænderne ramte bordkanten. Vi kunne høre lyden, da de blev knust. En tandsplint havde nær ramt mig i øjet, men øjenvipperne fangede den, og den landede på min tallerken.

Midt i de brune bønner.

Det gibbede i Sebastian, men han så stadig ikke op.

”Spis,” hvæsede far.

Vi spiste. Med gaflen pirkede jeg mors tandsplint til side.

Vinger af sølv er opfølgeren til kæmpesuccesen Det gyldne bur, der var den mest læste bog i Sverige 2019!

Et spændingsfyldt drama om svigt, hævn og søsterskab fra Camilla Läckberg:

Netop som Faye tror, alt er godt igen, er hendes tilværelse endnu en gang i fare. Hun har skabt sig et nyt liv i udlandet, eksmanden, Jack, sidder i fængsel, og hendes virksomhed, Revenge, er i kraftig vækst. Men da Revenge står foran en storstilet lancering i USA, dukker en alvorlig trussel mod virksomheden op, og Faye er tvunget til at rejse hjem til Stockholm. Med hjælp fra en håndplukket gruppe af kvinder må hun kæmpe for at redde Revenge – og for at redde sig selv og dem, hun elsker.

Du kunne også være interesseret i...

7 krimier du skal læse, hvis det ikke kan blive blodigt og uhyggeligt nok

Er du vild med krimier, der er fyldt med udspekulerede seriemordere og grumme, makabre drab? Vi har samlet nogle af de mest grusomme og uhyggelige

Læs mere →

Historien bag historien: Helenes dilemma i Pernilles Juhls krigsroman er inspireret af disse virkelige hændelser

De virkelige hændelser, som Helenes krig af Pernille Juhl er inspireret af, begyndte umiddelbart efter Genforeningen efter Første Verdenskrig, hvor Sønderjylland blev dansk igen. 1920.

Læs mere →

Perfekt sommerlæsning: Mordgåder i den gotlandske idyl

Det er sensommer på Gotland, og turistsæsonen lakker mod enden. Fire unge er lykkelige taget på tur til en lille ø i nærheden, hvor de

Læs mere →

Fotoalbum: Med 13 snapshots mindes Caroline Livingstone sin skriveproces med “Brak”

3 år. Fra antagelse over skriveproces til gennemskrivning og mere gennemskrivning. Så lang tid gik der, før forfatter Caroline Livingstone kunne sidde med sin roman,

Læs mere →

Få læseinspiration i din indbakke

I vores nyhedsbrev får du masser af inspiration til din næste store læseoplevelse. Fortæl os, hvad du er interesseret i – så sender vi det helt rigtige indhold til dig. Du kan selvfølgelig altid afmelde nyhedsbrevet igen.