Forstå historien bag forfatter Helle Vincentz’ fars pludselige død i 1987

Helle Vincentz _ erindringsroman _ Jorden under mig

Helle Vincentz’ fars nedtur sluttede brat, da han skød sig i sine forældres kælder. Helle var 8 år. Som voksen kvinde har hun skrevet Jorden under mig om tiden op til og efter som hun husker det.

 

Her fortæller hun om skriveprocessen.

Hvordan er dit forhold til din fars minde i dag?

Helle Vincentz: “Der var meget mere galt, end jeg troede. Det er nok det væsentligste, jeg har lært.

 

Jeg har altid vidst, min far var alkoholiker, og at det gik skidt med økonomien på gården – især efter Kartoffelkuren i 1986. I min fortælling var de to ting årsagen til, at han begik selvmord: Alkohol og økonomi.

 

Jo mere, jeg har beskæftiget mig med fortiden, jo mere forstår jeg, at omfanget af min fars udfordringer var langt større.

 

Familiens forventninger og forpligtelser, generationstraumer, psykiske udfordringer.  

Min far var ældste søn på landsbyens fineste gård, og der hvilede et meget stort pres på ham fra mine bedsteforældre for at blive en succesfuld landmand. Selv ønskede han overhovedet ikke at blive landmand, men han gjorde det.

 

Det tror jeg nu, var med til at knække ham.

 

Det samme tror jeg depressionerne (dengang kaldet ”dårlige nerver”) var.

 

Jeg tror også, han havde adhd.

 

Jeg har selv som voksen fået en adhd-diagnose, og jeg føler mig meget overbevist om, min far også burde have haft den.

Diagnosen kan tit vendes til en fordel, for god fantasi og originalitet er dens følgesvende, men det kræver, at man er opmærksom på den og får hjælp til at kompensere for sine svagheder. Hvis ikke, giver den svære udfordringer og især, hvis man har et job, hvor man skal varetage mange rutinemæssige pligter.

 

I den sammenhæng er selvstændig landmand en højst uheldig karriere!

 

 

Hvad var allersværest at skrive i Jorden under mig?

Helle Vincentz: Det var vanvittigt hårdt at skrive scenen, hvor min mor fortæller min søster og mig, at vi aldrig kommer til at se vores far igen, fordi han har skudt sig selv.

Jeg har genfortalt den situation mange gange som voksen, når jeg har talt om min fars død, men noget, jeg har lært af at skrive Jorden under mig, som jeg ikke vidste før, er, at der er en verden til forskel på at tale om svære oplevelser og på at skrive om dem.

 

Når jeg genfortæller, kan jeg afbryde historien eller lade være med at gå ind i det allermest smertefulde, ligesom jeg også lægger en del af mit fokus hos de mennesker, jeg taler med.

 

Når jeg skriver en scene, genkalder jeg mig hver detalje, hver lugt, hver lyd, gennemlever scenen inde i mit hoved igen og igen. Jeg er der. Der er ingen forstyrrelser.

 

Der er kun mig og dengang, min mor fortæller mig, at jeg ikke kommer til at se min far igen. Det var vildt hårdt at genopleve.

 

Hvordan har du researchet til Jorden under mig, som foregår i dine egne minder?

 

Helle Vincentz: Noget af det vigtigste, jeg har haft, er mine dagbøger fra jeg var barn. Jeg har skrevet dagbog, siden jeg var otte, og det har været en stor styrke for arbejdet med denne roman, for når jeg læser de gamle dagbøger, kan jeg huske, præcis hvordan jeg tænkte og følte dengang.

 

På sproget, ordvalget og stavemåden kan jeg også fornemme, hvordan jeg talte i en given alder, hvilket er en fordel, når man forsøger at ramme et barns stemme troværdigt. Jeg ved, at det var sådan her, jeg tænkte og skrev, for det står sort på hvidt (eller gråt på lyserødt).

 

Af andre skriftlige kilder har jeg haft min mors breve fra Grønland, min fars breve fra Afrika og flere slægtsforskningsrapporter, som alle sammen har været til stor nytte.

 

Brevene for at ramme mine forældres tone og personlighed, slægtsrapporterne for at kunne trække tråde tilbage i tiden, hvilket er vigtigt i en roman, der blandt andet handler om generationstraumer.

 

Den sværeste del af researchen har været samtalerne med min fars venner og folk, der kendte ham, før verden kuldsejlede. Jeg ved faktisk ikke helt, hvorfor de har været så svære, men ved hver af dem har jeg brugt flere dage på at tage mig sammen til at ringe og spørge, om jeg måtte komme på besøg. En del af mig har nok været bange for, at de ville sige, jeg tog fejl af min far og min barndom. At det hele enten var meget værre, end jeg huskede, eller at det slet ikke var så slemt, som jeg huskede. Eller at de ville sige, at de slet ikke gad tale med mig.

 

Ingen af delene er sket. Overhovedet.

Helle Vincentz: Jorden under mig

Helle vokser op på en gård på Sydsjælland i 1980’erne. Mor er skolelærer, far er landmand. Helle er på fars hold, søsteren på mors.

 

Helle forstår ikke alt hvad der foregår omkring hende. Men hun ved at statsministeren er ond. Det er ham som er skyld i kartoffelkuren, som gør livet sur for landmændene. Derfor skændes far og mor oftere og oftere. 

Far begynder at opføre sig underligt. Og en dag skyder han sig i sine forældres kælder.

 

Jorden under mig er en roman om at konfrontere en ubærlig fortid og komme på sporet af sandheden om sin familie. Og sig selv.

Du kunne også være interesseret i...

Få læseinspiration i din indbakke

I vores nyhedsbrev får du masser af inspiration til din næste store læseoplevelse. Fortæl os, hvad du er interesseret i – så sender vi det helt rigtige indhold til dig. Du kan selvfølgelig altid afmelde nyhedsbrevet igen.