Hvem myrdede gymnasieeleven Stine Geisler?

FILER 1990 of Stine Geisler- - Stine Geisler was found dead in the spring 1990 in Copenhagen. Her murderer is never found. Stine Geisler døde 2. pinsedag 1990 få dage før sin studentereksamen. Hendes morder er aldrig fundet. Historien om mordet på Stine Geisler er en ond historie uden håb og forløsning. Der er ingen opklaring for enden af teksten.

En djævel i den lyse nat er en barsk rekonstruktion af et brutalt mord uden opklaring.

Søren Baastrup har til bogen interviewet flere nøglepersoner fra offerets familie og vennekreds, samt inddraget sagens efterforskere og mistænkte for endelig at finde sandheden om mordet på 18-årige Stine Geisler, hvis lig en sommernat i 1990 blev fundet i kælderen under et spisested i Københavns latinerkvarter.

Læs indledningen her.

“Er der nogen, der har set Stine?”

Det er sidst på formiddagen.

Midt i København.

Kirsten Geisler råber fra køkkenet og ind mod stuen. Hendes mand kommer hende i møde fra den anden ende af den rummelige lejlighed. Han knapper den sidste knap i sin skjorte.

“Steen? Har du set hende?”

Steen Geisler smiler skævt, som om han ikke forstår, hvad hans kone mener.

“Har du set noget til Stine?”

Stines far ryster på hovedet.

“Næ. Har hun ikke smidt en seddel ind?”

“Nej.”

“Nå. Det var da mærkeligt.”

Stines mor åbner døren til køkkentrappen og bevæger sig op ad de smalle, mørkebrune trætrin.

Kirsten og Steen Geisler bor på 2. sal i en pæn andelslejlighed på Nørre Voldgade i København, lige over for Ørstedsparken, sammen med deres 14-årige søn. Deres datter, 18-årige Stine Geisler, er året før flyttet to etager længere op i bygningen. Her har hun lejet et lille klubværelse oppe under loftet. Tæt nok på sine forældre til at kunne få vasket tøj og spise med, langt nok fra dem til at kunne have det privatliv, en teenagepige kræver.

Kirsten går op og banker på døren.

Et par minutter senere står Stines mor igen i køkkenet på 2. sal. “Hun er ikke kommet hjem. Hun åbner i hvert fald ikke,” siger hun.

Stines far kigger på uret.

Det er mandag den 4. juni 1990. 2. pinsedag. Hele familien skal til familiefrokost på Sydsjælland. De skal snart til at køre, hvis de ikke skal komme for sent. Men Stine har åbenbart glemt det. Hun er i hvert fald ikke kommet hjem, siden hun tog til en fest på Østerbro i går.

“De har vel været til karneval,” mumler Steen.

Stine går meget i byen, og det har både hendes mor og far det fint med. Det går godt på gymnasiet, hvor deres datter har gennemført de første studentereksamener med bravur. Hun opfører sig modent, drikker ikke særlig meget, og forældrene kender de fleste af hendes venner. Og Stine plejer altid at smide en seddel ind, når hun kommer hjem og passerer forældrenes køkkendør på vej op ad bagtrappen.

“Måske sover hun bare? Du er sikker på, der ikke er en seddel?” spørger Stines far.

Stines mor nikker.

 

Hun er ikke kommet hjem. Hun åbner i hvert fald ikke.

Kirsten Geisler er til daglig jurist og vant til, at der er styr på tingene. Og efterhånden som minutterne går, bliver hun mere og mere irriteret. Hun bliver også nervøs. Stine ved jo godt, familien skal til pinsefrokost, og hun har selv sagt, det ikke ville blive sent i går, fordi hun skulle op og læse til eksamen inden.

Stine har, så vidt Kirsten ved, heller ingen kæreste, hun plejer at overnatte hos.

“Jeg prøver lige at ringe lidt rundt,” siger hun.

Stines mor går ind i stuen, løfter røret på telefonen og slår op i bogen med de håndskrevne navne og telefonnumre på datterens veninder. Men der er ingen af dem, hun får fat i, der ved, hvor Stine er.

Stines bror går gennem stuen.

“Hvad så, hvornår kører vi?”

Stines far giver sin kones arm et klem. Han er til daglig regnskabschef og holder ikke mindre af orden, end hun gør. Men han vil også gerne snart have en sild, en snaps og en øl.

Han ignorerer sin søn og kigger på sin kone.

“Hvad sagde hende, du lige snakkede med? Jeg synes, jeg hørte, at …”

Kirsten afbryder ham.

“Hun sagde, vi bare skulle tage det roligt,” siger hun.

Steen Geisler nikker eftertænksomt og kigger ud ad vinduet. “Det tror jeg da også bare, vi skal. Hun sover nok bare hos en, hun kender,” siger han.

Hvis man står foran købmandsforretningens træbrune facade i stueetagen og kigger op mod 2. sal, kan man ane Steen Geisler stå og betragte parken overfor. Han slår blikket ned og hen ad Nørre Voldgade, hvor formiddagssolen afslører resterne fra nattens folkefest. Det flyder med knuste flasker og papir i vejkanten. Det københavnske pinsekarneval har braget gennem gaderne de seneste dage og nætter.

“Synes du, vi skal melde afbud?” spørger Steen.

Stines mor hæver øjenbrynene, sukker og ryster på hovedet. “Nej, lad os bare tage af sted uden hende. Der er jo ingen grund til at spilde tiden med at sidde her og være sure,” siger hun.

Læs resten af historien

Journalist Søren Baastrup rekonstruerer i denne bog en af de mest myteomspundne mordgåder i nyere dansk kriminalhistorie. Et drab, der blev et sår på sjælen i Københavns indre by.

Et drab, der føjede sig til en bølge af uopklarede kvindedrab i tiden omkring 1990 og trækker tråde helt op til vor tid.

Forfatteren møder venner, familie, efterforskere og mistænkte, alt sammen for at komme nærmere et svar på spørgsmålet: Hvem myrdede Stine Geisler?

Du kunne også være interesseret i...