Når det med kærlighed og erotik er (ualmindeligt) svært

maxresdefault

Det med kærlighed og erotik kan være svært for mange mennesker, men for Stella er det en tand sværere – hun har nemlig en Asbergers diagnose. Her kan du læse et uddrag af Helen Hoangs utraditionelle kærlighedsroman Kærlighedskoden.

“Jeg ved, at du hader overraskelser, Stella. Med henblik på at formidle vores forventninger og give dig en rimelig tidshorisont skal du vide, at vi er klar til børnebørn.”

Stella Lanes blik hoppede fra morgenmaden og op på hendes mors yndefuldt ældende ansigt. En diskret anvendelse af makeup drog opmærksomheden hen på de kampklare, kaffefarvede øjne. Det varslede ilde for Stella. Når moren satte sig noget for, var hun som en honninggrævling på hævntogt – kamplysten og ihærdig, men uden snerren og pels.

”Det skal jeg huske,” sagde Stella.

Chokket blev afløst af hurtigtskydende, panikkaotiske tanker. Børnebørn betød babyer. Og bleer. Bjerge af bleer. Eksploderende bleer. Og babyer græd, enerverende, ildevarslende hyl, som selv de bedste støjreducerende høretelefoner ikke kunne afbøde. Hvordan kunne de græde så længe og voldsomt, når de var så små? Desuden betød babyer ægtemænd. Ægtemænd betød kærester. Kærester betød dating. Dating betød sex. Hun gøs.

”Du er tredive, søde Stella. Det bekymrer os, at du stadig er single. Har du prøvet Tinder?”

Hun greb sit vand og tyllede en mundfuld i sig, kom til at sluge en isterning. Efter at have rømmet sig sagde hun: ”Nej. Det har jeg ikke prøvet.”

Bare tanken om Tinder – og den dertilhørende dating, den havde til formål at levere – fik sveden til at springe frem hos hende. Hun hadede alt ved dating: afvigelsen fra hendes trygge rutine, den skiftevis banale og forvirrende samtale, og igen, sexen

”Jeg er blevet tilbudt en forfremmelse,” sagde hun og håbede, at det ville aflede hendes mor.

”En mere?” spurgte hendes far, idet han sænkede sin Wall Street Journal, så de stålindrammede briller blev synlige. ”Du er lige blevet forfremmet for et halvt år siden. Det er fremragende.” Stella livede op og skubbede sig ud på kanten af stolen. ”Vores nyeste kunde – en stor onlineforhandler, som skal forblive anonym – leverede det mest utrolige datasæt, og jeg får lov at lege med det dagen lang. Jeg har udtænkt en algoritme til at hjælpe med nogle af deres købsforslag. Det fungerer tilsyneladende bedre end forventet.”

”Hvornår gælder den nye forfremmelse fra?” spurgte faren. ”Altså …” Hollandaisen og æggeblommen fra hendes crab­ cakes Benedict var løbet sammen, og hun forsøgte at skille de gule væsker ad med spidsen af sin gaffel. ”Jeg takkede ikke ja til for- fremmelsen. Det var en stilling som ledende økonometriker med fem medarbejdere i direkte reference, og den ville kræve meget mere kundekontakt. Jeg vil bare arbejde med data.”

Hendes mor verfede det udsagn væk med en skødesløs håndbevægelse. ”Du begynder at blive selvtilfreds, Stella. Hvis du stopper med at udfordre dig selv, kommer du ikke til at gøre yderligere fremskridt med dine sociale færdigheder. Hvilket minder mig om: Er der nogen af dine arbejdskolleger, du kunne tænke dig at date?”

Hendes far lagde avisen fra sig og foldede hænderne over sin runde vom. ”Ja, hvad med ham der fyren, Philip James? Da vi mødte ham til jeres sidste firmakomsammen, virkede han flink nok.”

Morens hænder baskede op til munden som duer med kurs mod brødkrummer. ”Åh, hvorfor tænkte jeg ikke på ham? Han var så høflig. Og også behagelig at se på.”

”Han er vel okay.” Stella lod fingerspidserne løbe hen over vandglassets kondensvand. For at være ærlig havde hun overvejet Philip. Han var indbildsk og ubehagelig, men han sagde tingene ligeud. Det karaktertræk kunne hun virkelig godt lide. ”Jeg tror, han lider af adskillige personlighedsforstyrrelser.”

Moren klappede Stellas hånd med sin. I stedet for at lægge den tilbage i skødet, da hun var færdig, lod hun den hvile på Stellas knoer. ”Så er han måske et godt parti for dig, kære. Når han har sine egne udfordringer at kæmpe med, vil han måske have mere forståelse for din Aspergers.”

Selvom ordene blev sagt i en nøgtern tone, lød de unaturlige og larmende i Stellas ører. Et hurtigt blik på nabobordene i restaurantens baldakindækkede udendørsområde forsikrede hende om, at ingen havde hørt noget, og hun stirrede ned på hånden oven på sin egen og undlod bevidst at rykke den væk. Uopfordret berøring irriterede hende, og hendes mor vidste det. Hun gjorde det for at ”akklimatisere” hende. For det meste drev det Stella til vanvid. Var det muligt, at Philip kunne forstå det?

”Jeg vil overveje ham,” sagde Stella og mente det. Hun hadede at lyve og svare undvigende endnu mere, end hun hadede sex. Og i sidste ende ønskede hun at gøre sin mor stolt og glad. Uanset hvad Stella foretog sig, var hun altid et par skridt fra at være en succes i sin mors øjne – og derfor også i sine egne. Det ville en kæreste lave om på, vidste hun. Problemet var, at hun ikke kunne holde på en mand, om det så gjaldt hendes liv.

Hendes mor storsmilede. ”Fremragende. Den næste velgørenhedsmiddag, jeg arrangerer, er om et par måneder, og denne gang vil jeg have, at du tager en date med. Jeg ville elske, at mr. James ledsagede dig, men hvis det glipper, finder jeg en.”

Stella snerpede læberne sammen. Hendes seneste seksuelle oplevelse havde været med en af morens blind dates. Han havde set godt ud – det måtte hun give ham – men hans humor havde forvirret hende. Eftersom han var investor, og hun var økonom, burde de have en masse til fælles, men han havde ikke villet tale om sit faktiske arbejde. I stedet havde han foretrukket at snakke kontorpolitik og manipulationstaktik og tabt hende så godt og grundigt, at hun var overbevist om, at daten var en fiasko.

Da han uden omsvøb havde spurgt hende, om hun ville dyrke sex med ham, var hun blevet fuldstændig overrumplet. Fordi hun hadede at sige nej, havde hun sagt ja. Der havde været noget kysseri, som hun ikke nød. Han havde smagt af det lam, han havde fået til middag. Hun kunne ikke lide lam. Hans cologne havde givet hende kvalme, og han havde rørt hende over det hele. Hendes krop havde lukket ned, som den altid gjorde i intime situationer. Inden hun vidste af det, havde han været færdig. Han havde skilt sig af med det brugte kondom i papirkurven ved siden af hotelværelsets skrivebord – det havde generet hende; han måtte da vide, at den slags skulle ud på badeværelset? – fortalt hende, at hun trængte til at slappe af, og gået derfra. Hun kunne lige forestille sig, hvor skuffet hendes mor ville blive, hvis hun vidste, hvilken katastrofe hendes datter var, når det kom til mænd.

Og nu ville moren også have babyer.

Stella kom på benene og greb sin håndtaske. ”Jeg bliver nødt til at tage på arbejde nu.” Selvom hun var foran i forhold til alle deadlines, var bliver nødt til stadig det rigtige udtryk for det. Arbejde fascinerede hende, gav hendes hjernes rasende higen afløb. Det var også terapeutisk.

”Sådan, min pige,” sagde hendes far, idet han rejste sig op og børstede sin silkehawaiiskjorte af, inden han omfavnede hende. ”Inden længe ejer du stedet.”

Da hun gav ham et hurtigt knus – når hun tog initiativet eller havde tid til mentalt at forberede sig på det, havde hun ikke noget imod berøring – indåndede hun den velkendte duft af hans aftershave. Hvorfor kunne alle mænd ikke være ligesom hendes far? Han fandt hende smuk og klog, og hans duft gjorde hende ikke dårlig.

”Du ved, at hendes arbejde er en usund besættelse, Edward. Lad være med at opmuntre hende,” sagde hendes mor, inden hun rettede sin opmærksomhed mod Stella og sukkede moderligt. ”Du burde gå ud blandt mennesker i weekenden. Hvis du mødte flere mænd, ved jeg, du ville finde den rigtige.”

Faren pressede et koldt kys mod hendes tinding og hviskede: ”Jeg ville også ønske, jeg var på arbejde.”

Stella rystede på hovedet ad ham, mens hendes mor omfavnede hende. Snorene fra morens allestedsnærværende perlekæde pressede mod Stellas brystben, og Chanel No. 5 hvirvlede rundt om hende. Hun udholdt den vamle dunst i tre lange sekunder, før hun veg tilbage.

”Vi ses i næste weekend. Elsker jer. Hej.”

Hun vinkede til sine forældre, inden hun forlod den smarte restaurant i Palo Alto centrum og gik ned ad fortove flankeret af træer og eksklusive butikker. Efter tre solbeskinnede karreer nåede hun en lav kontorbygning, som husede hendes yndlingssted i hele verden: hendes kontor. Vinduet længst til venstre på tredje sal tilhørte hende.

Hoveddørslåsen gik op, da hun holdt sin håndtaske op til sensoren, og hun gik med lange skridt ind i den tomme bygning, idet hun nød det ensomme ekko af de høje hæle mod marmoret, da hun passerede den tomme receptionsskranke og trådte ind i elevatoren.

Ville øvelse virkelig gøre mester? Hvilket charmerende koncept. Måske var sex bare endnu en mellemmenneskelig ting, hun blev nødt til at gøre sig ekstra umage med – ligesom smalltalk, øjenkontakt og etikette.

Inde på sit kontor påbegyndte hun sin højstelskede rutine. Først tændte hun for computeren og indtastede sit password i boksen. Imens alt softwaren startede op, lod hun håndtasken dumpe ned i skrivebordsskuffen og gik ud i køkkenet for at fylde sin kop med vand. Skoene kom af, og hun placerede dem på deres sædvanlige plads under skrivebordet. Hun satte sig.

Tænde, password, håndtaske, vand, sko, sidde. Altid i den rækkefølge.

Statistics Analysis System, også kendt som SAS, loadede automatisk, og de tre skærme på hendes bord fyldtes med mængder af data. Køb, clicks, login-tider, betalingstyper – enkle ting, faktisk. Men de fortalte hende mere om folk, end folk selv nogensinde gjorde. Hun strakte sine fingre og anbragte dem på det sorte ergonomiske tastatur, ivrig efter at lade sig opsluge af sit arbejde.

”Åh, hej, Stella, jeg tænkte nok, det var dig.”

Hun så sig over skulderen og blev irriteret over det uvelkomne syn af Philip James, der tittede frem fra døråbningen. Hans gyldenbrune hårs skarpe klipning understregede hans firkantede kæbe, og poloshirten sad stramt over brystet. Han så frisk, sofistikeret og smart ud – præcis den type mand, hendes forældre ønskede, hun skulle have. Og han havde taget hende i at fornøjelsesarbejde i weekenden.

Hun blev varm i ansigtet og skubbede brillerne op på næseryggen. ”Hvad laver du her?”

”Jeg blev nødt til at hente noget, jeg glemte i går.” Han trak en æske op af en indkøbspose og viftede med den i hendes retning. Stella fik et glimt af ordet TROJAN med kæmpestore bogstaver. ”Ha’ en god weekend. Det ved jeg, at jeg får.”

Morgenmaden med forældrene drønede gennem hovedet på hende. Børnebørn, Philip, udsigten til flere blind dates, at være en succes. Hun fugtede læberne og skyndte sig at sige noget, hvad som helst. ”Havde du virkelig brug for en æske i økonomistørrelse af dem?”

Så snart ordene havde forladt hendes mund, fortrak hun ansigtet.

Han smilte sit mest røvede smil, men dets ulidelighed formildedes af en opvisning udi stærke, hvide tænder. ”Jeg er temmelig sikker på, at jeg kommer til at få brug for halvdelen af dem i aften, eftersom chefens nye praktikant har inviteret mig ud.”

Mod sin vilje var Stella imponeret. Den nye pige så så genert ud. Hvem ville have troet, hun var så modig? ”At spise?”

”Og mere til, tror jeg,” sagde han med et glimt i de nøddebrune øjne.

”Hvorfor ventede du på, at hun skulle invitere dig ud? Hvorfor spurgte du ikke hende først?” Hun havde indtryk af, at mænd godt kunne lide at være initiativtagere i sådan nogle anliggender. Tog hun fejl?

Med utålmodige bevægelser stoppede Philip en ordentlig røvfuld Trojan-kondomer tilbage ned i indkøbsposen. ”Hun kommer direkte fra uni. Jeg ville ikke beskyldes for kuvøserov. Desuden kan jeg godt lide piger, som ved, hvad de vil have, og går efter det … især i sengen.” Han målte hende nedefra og op, mens han smilte, som om han kunne se gennem hendes tøj, og hun stivnede forlegent. ”Sig mig, er du stadig jomfru, Stella?”

Hun vendte sig igen mod sine computerskærme, men dataene nægtede at give mening. Cursoren på programmeringsskærmen blinkede. ”Det rager ikke dig, men nej, jeg er ikke jomfru.”

Han gik ind på hendes kontor, lænede hoften mod hendes skrivebord og betragtede hende på skeptisk vis. Hun rettede på brillerne, selvom det ikke var nødvendigt. ”Så vores stjerneøkonometriker har ’gjort det’ før. Hvor mange gange? Tre?”

Under ingen omstændigheder ville hun fortælle ham, at han havde gættet rigtigt. ”Rager ikke dig, Philip.”

”Jeg vil vædde på, at du bare ligger der og kører lineære rekursioner gennem hovedet, mens manden gør sin ting. Har jeg ret, ms. Lane?”

Det ville Stella så meget gøre, hvis hun kunne regne ud, hvordan hun skulle indlæse gigabytes af data i sin hjerne, men hun ville hellere dø end indrømme det.

”Et råd fra en mand, der har prøvet lidt af hvert: Få noget øvelse. Når du er god til det, kan du bedre lide det, og når du bedre kan lide det, kan mænd kan bedre lide dig.” Han skubbede sig væk fra bordet og satte kursen mod døren med kondomposen kækt svingende ved sin side. ”Nyd din endeløse uge.”

Så snart han var gået, rejste Stella sig op og skubbede døren i med flere kræfter end nødvendigt. Døren smækkede med et hårdt, vibrerende bang, og hendes hjerte hakkede. Hun glattede de fugtige hænder hen over sit pencilskirt, mens hun atter fik vejrtrækningen under kontrol. Da hun satte sig ned ved skrivebordet, dirrede hun for meget til at kunne gøre andet end at stirre på den blinkende cursor.

Havde Philip ret? Var det, fordi hun var dårlig til sex, at hun ikke brød sig om det? Ville øvelse virkelig gøre mester? Hvilket charmerende koncept. Måske var sex bare endnu en mellemmenneskelig ting, hun blev nødt til at gøre sig ekstra umage med – ligesom smalltalk, øjenkontakt og etikette.

Men præcis hvordan skulle man øve sig på sex? Det var ikke, fordi mændene lagde an på hende, sådan som kvinderne tilsyneladende gjorde med Philip. Når det lykkedes hende at komme i seng med en mand, gjorde den sløje oplevelse ham så modløs, at én gang var mere end rigeligt for dem begge.

Desuden var det her Silicon Valley, teknologigeniernes og videnskabsmændenes kongerige. De tilgængelige singlemænd var sikkert lige så håbløse i sengen, som hun var. Med sit held kunne hun gå i seng med en statistisk signifikant del af dem og ikke få andet ud af det end skridtskader og kønssygdomme.

Nej, Stella havde brug for en professionel.

Ikke alene var de certificeret sygdomsfri, de havde også beviser for hidtidige bedrifter. Det antog hun i hvert fald. Det var sådan, hun ville køre det, hvis hun var i den branche. Almindelige mænd motiveredes af ting såsom personlighed, humor og hot sex – ting, hun ikke havde. Professionelle motiveredes af penge. Stella havde tilfældigvis masser af penge.

I stedet for at arbejde på sit funklende ny datasæt åbnede Stella browseren og googlede ”Mandlig escortservice California Bay”.

Læs resten af historien

“Jeg var fanget fra start til slut”  Sidses Bogreol

“Er du til chicklit-bøger med masser af saftig sex, drama og kærlighed, skal du læse med her.” Bogblogger.dk

Med sin utraditionelle kærlighedsroman har Helen Hoang taget læsere over hele verden med storm. Selvom historien er fiktiv, har forfatteren et nøje kendskab til, hvordan det er at leve med Asbergers syndrom. Ud over at være en glødende romantisk fortælling, er bogen derfor også et indblik i en lidt anderledes måde at være til i verden.

Kærlighedskoden blev kåret til “Årets kærlighedsroman” på Goodreads og Amazon 2018.

Du kunne også være interesseret i...

Få læseinspiration i din indbakke

I vores nyhedsbrev får du masser af inspiration til din næste store læseoplevelse. Fortæl os, hvad du er interesseret i – så sender vi det helt rigtige indhold til dig. Du kan selvfølgelig altid afmelde nyhedsbrevet igen.