Overblik: 5 nye krimier til oktobers bogstak

5oktoberkrimier_E20

1. Mytomanen af Sofie Sarenbrant

Efter et orienteringsløb findes en ung dreng død i Ålstensskoven. Liget er ilde tilredt, og hans mobiltelefon og penge er væk. Mistanken rettes mod en ungdomsbande, som har berøvet og truet jævnaldrende med kniv i Bromma.

Kriminalinspektør Emma Sköld må løse sagen, inden morderen slår til igen, men hun har en snigende fornemmelse af, at noget ikke stemmer. Og hvad er det drengens venner og familie prøver at skjule?

Mytomanen er den 8. bog i Sofie Sarenbrants populære serie om den frygtløse kriminalinspektør Emma Sköld – men den kan sagtens læses for sig.

2. Hun som våger af Caroline Eriksson

Forfatteren Elena er for nylig blevet separeret fra sin mand og bor nu alene i et tilfældigt rækkehus uden megen kontakt med omverdenen.

Modløs og med skriveblokering begynder Elena at observere familien Storm, der bor overfor. Bag den pæne facade udspiller der sig tilsyneladende et dystert drama mellem ægtefællerne, og jo længere Elena lurer på dem, desto større bliver hendes bekymring for, at noget forfærdeligt snart vil ske.
Da Elena får kontakt med Leo, familien Storms teenager, får hun et direkte indblik i familiens liv – og moderens mørke fortid.

Hun som våger er et skarpt, gribende og nervepirrende psykologisk drama.

Mandix-serien af Lisbeth Bille og Steen Bille

Mandix 1: Patent på mord

Den tidligere efterforsker Freddie Mandix er som en politihund i et spil kegler i sit nye job som svindeljæger i Forskningsministeriet. Han møder ingen hjælp fra sine nye kolleger eller chefen, Malthe. Den lille gruppe skal efterforske svindel blandt forskere og afsløre falske forsøg og fiktive resultater. En forsker myrdes, og Freddie og Emma tvinges til at sætte deres job på spil for at forhindre nye dødsfald. Midt i det hele dukker Freddies lillebror Jacob op med en mørk hemmelighed og en uoverskuelig narkogæld. Freddie må kæmpe for at skaffe stoffer til ham og bliver indhentet af sin egen fortid i politiet.

Mandix 2: Farlige forbindelser

Freddie Mandix mærker presset vokse. Han bliver sat på en ny sag, hvor han opsøges af en kvindelig professor, der hævder, at hun bliver forfulgt. Hun og hendes to idealistiske kolleger har en revolutionerende ny opfindelse, der kan ændre verdens fremtid. Nu er de bange for, at den skal blive stjålet. Freddie afviser i første omgang professoren. Han har travlt med at holde sin lillebror, Jacob, væk fra narkoen. Men da Freddie finder en mikrofon i professorens laboratorium, går alvoren op for ham. Freddie må bryde loven og overskride sine egne grænser for pludselig er en af hans nærmeste i fare.

Mandix 3: Blodets bånd

Freddie Mandix sætter alt på spil for at holde fast i sig selv, sit job og sin familie. En pakke med hvidt pulver skaber panik i Forskningsministeriet, og kort efter bliver en ekspert i genetik myrdet. Emma, arbejder med utæmmet energi på at afsløre Freddies fortid. Hendes jagt på sandheden tvinger hende ud i livsfarlige miljøer, hvor elendighed og ondskab hersker.

Du kunne også være interesseret i...

Få læseinspiration i din indbakke

I vores nyhedsbrev får du masser af inspiration til din næste store læseoplevelse. Fortæl os, hvad du er interesseret i – så sender vi det helt rigtige indhold til dig. Du kan selvfølgelig altid afmelde nyhedsbrevet igen.