Overblik: Hvor mange 2021-krimier fik du læst?

2021-krimier

Året er ved at være forbi. Hvor mange krimier fra 2021 fik du læst?

Og hvis du lige kan nå en sidste krimi, så er der masser af god inspiration at finde her.

Låst af Anne Mette Kirk

I de sene nattetimer findes 24-årige Clara badet i sit eget blod på en natklubs toilet i indre København. Hun er efterladt med svære skader i hovedet, og befinder sig mellem liv og død. Den efterfølgende efterforskning afslører, at ens nærmeste også har mørke hemmeligheder.

Datter savnet af Anna Jansson

Tyveårige Vera Bark forsvinder fra sin polterabend på en båd og bliver aldrig set igen. Efter lang tids eftersøgning bliver efterforskningen indstillet, og Vera formodes at være druknet, selvom hendes lig aldrig blev fundet. Usikkerheden omkring hendes skæbne driver hendes far, kriminalinspektør Kristoffer Bark, til desperat at fortsætte jagten på svar. Hvad skete det med hans datter?

Pigerne uden navn af Mikaela Bley

17-årige Linn kæmper med ADHD og bliver sendt på kostskole, hvor forhåbningen er, at hun falder mere til ro og lærer at kontrollere sin følelser. Det er ikke nemt for Linn at falde til og hun kommer i problemer med de andre piger på kostskolen. Linn kæmper hårdt for at passe ind og få nogle venner, alt imens hun har en følelse af, at der foregår noget underligt i krogene.

Inden skyerne kommer af Mari Jungstedt

Den svenske gymnasielærer Lisa Hagel flytter til Spanien, da hendes mand forlader hende. Under et flamencokursus møder hun Hector Correa, som har mistet sin kone og arbejder i politiet. De to former et intimt bånd, og pludselig bliver Lisa involveret i efterforskningen af en sag om en spansk anklager med en svensk kone, som findes død i en slugt. Anklageren har tidligere skabt kontroversielle overskrifter og meget tyder på at et mord er begået.

Mellem djævelen og havet af Maria Adolfsson

Da en verdenskendt sangerinde vender tilbage til Doggerland for at indspille et nyt album, tryllebinder hun alle bortset fra kriminalinspektøren Karen Eiken Hornby. Men da sangerinden pludselig forsvinder fra øerne, er det Karens opgave at finde hende. Hun kommer hurtigt på sporet af en mand, der står bag flere voldtægter, men at bevise, at han er den skyldige, viser sig at blive en kompliceret affære.

Ildlandet af Pascal Engman

En eksklusiv urforretning i Stockholm har indbrud, men ingen ure bliver stjålet. Kort tid senere bliver flere fremstående erhvervsfolk kidnappet, og deres familier bliver afkrævet løsesum. I Sydamerika foregår en omfattende handel med organer. Og de vender opmærksomheden mod Sverige i jagten på flere donorkroppe. Det går op for politiinspektør Vanessa Frank, at der er en sammenhæng mellem begivenhederne. 

Beatrice af Lina Bengtsdotter

Charlie Lager lever i en tåge af alkohol og kæmper med sine personlige problemer. Hun vågner efter en voldsom druktur, som hun næsten ikke kan huske, da hun kaldes til Karlstad. Her er en baby på bare ni måneder forsvundet. Hendes forældre er selvsagt i chok, og historien har allerede ramt de glubske medier. Langsomt peger Charlies efterforskning dog på, at ingen omkring den lille pige Beatrice, har interesse i at fortælle sandheden. Og tiden rinder ud.

Undergravet af Lone Theils

Signe Brask føler sig ydmyget af den nye chef, da hun bliver forflyttet til Klitmøller som vikarierende patruljebetjent. Men hun har ikke været der længe før, at en alvorlig sag lander på hendes bord. Præstens yngre og yndefulde hustru er forsvundet ud af det blå, og Signe Brask er på bar bund. Men langsomt afslører hendes efterforskning det lille lokalsamfunds dystre sprækker og alvorlige religiøse spændinger blandt byens surfere og fiskere. 

Hyrden af Eva Maria Fredensborg

En sagen bringer teamet fra Akademiet for Gerningsmandsprofilering til Trondheim, hvor Bjørn er vokset op. Han får en overstrømmende modtagelse, men fundet af en lemlæstet mand udstiller skjulte problemer i lokalsamfundet, og ikke alle er glade for afsløringen og Bjørns rolle i den. Det udløser en kæde af begivenheder, som trækker tråde til Kumlafængslet i Sverige, resulterer i Nadias forsvinden og udløser nye, alvorlige anklager mod Hampus.

Maria Wern – Det du ikke ved af Anna Jansson

Maria Wern er til en fest med de nye naboer, da et nær liggende hus pludselig står i flammer. Næste morgen er kriminalinspektør Thomas Hartmans datter, Sofi, sporløst forsvundet. Hendes forsvinden falder sammen med, at hun skulle præsentere resultaterne af en undersøgelse af olieboringens indvirkning på øen. Maria bliver sat på sagen, og det viser sig, at en af Marias naboer har en stor interesse i Sofis arbejde. 

Den forkerte mor af Michel Bussi

Malone på 3,5 år fortæller skolens psykolog, Vasile, en farlig hemmelighed: Hans mor er ikke hans rigtige mor, og hans rigtige mor er i fare. Det virker usandsynligt: Malones forældre har fødselsattest, babybilleder og selv deres læge bekræfter, at Malone er deres barn. Men Vasile tror alligevel på ham. Og han må handle hurtigt, hvis han skal nå til bunds i sagen. For Malones minder er begyndt at blegne, og snart vil de være helt væk.

Gæstelisten af Lucy Foley

På en afsidesliggende ø ud for den irske kyst samles gæsterne til årets bryllup. Men allerede inden champagnepropperne springer, og festen går i gang, begynder fortidens små uoverensstemmelser og ubehagelige sandheder at stikke hovedet frem blandt gamle venner, klassekammerater og familie. Og pludselig bliver et blodigt lig fundet.

Jeg er Sarons rose af Jakob Melander

Da et menneskeskelet med et grævlingekranie dukker op, er politiet overbeviste om, at det er en practical joke, men det er politiassistent Christian Porsing ikke. Han må tage sagen i egen hånd og ty til den tidligere star-profiler, Sigga Freitag, for hjælp. Da endnu et skelet dukker op, begynder en uhyggelig efterforskning.

Livstid af Anders Lomholt

Naum Conevski er blevet betegnet som Danmarks farligste fange, og han har afsonet den længste straf i moderne dansk retshistorie. På trods af politiets tydelige beviser nægter han stadig at have begået det chokerende dobbeltdrab på to unge drenge på Femøren i 1985. Er Conevski en psykisk syg mand med brug for hjælp eller er han en brutal og farlig morder?

Rottekongen af Pascal Engman

Da en ung kvinde findes død i sin lejlighed nord for Stockholm, virker det som en indlysende sag for politiinspektør Vanessa Frank. Morderen har efterladt en del spor, men der er noget ved den hovedmistænktes opførsel, der får Frank til at overveje, om hun overse noget vigtigt. 

Himlen er altid højere af Jonas Moström

Psykiater og profiler Nathalie Svensson er endelig tilfreds med sin tilværelse efter sin nylige skilsmisse. En sen aften modtager hun en besked fra den berømte skuespiller Rickard Ekensgård, som hun tilbragte natten sammen med et par uger forinden. De aftaler at mødes igen, men i samme øjeblik Nathalie ankommer til mødestedet, bliver han skudt for øjnene af hende.

Dominodøden af Jonas Moström

En læge bliver fundet myrdet i skoven med en enkelt dominobrik presset ned i halsen. Kort efter forsvinder overlægen Erik Jensen under sin nattevagt. Man finder kun hans navneskilt og en dominobrik. Kriminalinspektør Johan Axberg, Eriks bedste ven, bliver sat på begge sager, der lader til at have forbindelse til hinanden.

Midnatspiger af Jonas Moström

Det er festuge på Uppsala Universitet og to kvindelige studerende bliver voldtaget. Kort efter opdager politiet et tredje offer. Endnu en voldtaget kvinde, der denne gang er blevet slået ihjel og udstillet i universitetets anatomiske teater. Uroen breder sig, og politiet frygter, at dette blot er begyndelsen. En tidligere dømt voldtægtsmand bliver hurtigt hovedmistænkt. Han har intet alibi, men Nathalies intuition fortæller hende, at sagen er mere kompliceret end som så. 

Snesmil af Søren og Lotte Hammer

Under mørklægningen af Berlin i 1940 findes ni kvinder dræbt. Kommissær Johann Braunmann opklarer drabene, og forbryderen bliver anholdt og senere henrettet. Et af mordene nager dog stadig Johann. Sagen omhandler en ung pige, som findes tildækket af sne. I den optøede sne omkring munden, danner hun et tydeligt smil. 

De terminale kvinders klub af Susanne Staun

Den pensionerede profileringsekspert dr. Fanny Fiske indkaldes til at hjælpe med en mærkværdig drabsag. Mordet efterfølges af flere mord og pludselig ser Fanny et mønster, der har karakteristika fra “De terminale kvinders klub” – kvinder med en terminal kræftdiagnose, som ikke har noget at miste og derfor uden videre selv kan genoprette lov og orden.

BOX af Henrik Fexeus & Camilla Läckberg

En død kvinde findes gennemspiddet i en kasse. Efterforskeren Mina inddrager mentalisten Vincent i sagen, for at han kan bidrage med sin ekspertise i magi og non-verbal kommunikation. Efterforskningen hæmmes af deres kantede personligheder og dystre hemmeligheder fra fortiden. En fortid med forbindelser til morderens gerninger.

Englevagt af Sofie Sarenbrant

Kriminalinspektør Emma Sköld er stadig dybt plaget af sin kollegas forsvinden for syv måneder siden. Imens politiet finder den pengeafpresser, som sidst så kollegaen i live, bliver Emma tildelt en mystisk mordsag: En ældre mand, der findes død på et nedlagt psykiatrisk hotel. 

Offer af Walther Rebernik

En forstyrret gerningsmand spiller et spil, hvor han jager og skamferer sine ofre, som han finder i den københavnske overklasse. En dommer og en advokat bliver de første. Er ofrene tilfældigt valgt eller er der en sammenhæng?

Polarcirklen af Liza Marklund

I 1980 forsvinder en ung kvinde. 40 år senere findes hun indmuret i et brofundament. Uden tøj og uden hoved. Hendes gamle veninder bliver indhentet af fortiden, og hemmelighederne fra deres ungdoms læseklub – “Polarcirklen” – pibler frem i lyset. For selv en halshugget kvinde kan sladre.

Skyggen bag dig af Anna Jansson

En enlig mor forsvandt for ti år siden, og blev efterfølgende fundet på bunden af en sø i en makaber tilstand. Det bliver hurtigt tydeligt, at den tidligere efterforskning var mangelfuld. Kvinden modtog trusler inden sin død, som der aldrig blev fulgt op på. Og da Kristoffer Bark kommer i kontakt med sin sygemeldte kollega, indser han, at hun har været udsat for lignende chikane. Er morderen på jagt efter et nyt offer?

En familietragedie af Mattias Edvardsson

Enkemanden Bills kæmper for at forsørge sin lille datter og lejer et værelse ud til den studerende Karla, som gør rent hos det velhavende par, børnelægen Steven og hans kone Regina. Da parret findes døde i deres hjem, bliver Bill mistænkt for mordet på grund af tekniske beviser. Men hvad kunne være Bills motiv? Og findes der mon en anden og mindre åbenlys forklaring?

Du kunne også være interesseret i...