Savner du gode, gamle Bridget Jones? Her er 3 romanfigurer med samme charme

5884661f

Holdt du af Bridget Jones’ klodsede, relaterbare og skønne dans med Cleaver, Darcy og karrieren? Så vil du elske disse 3 romaner med lige så charmerende antiheltinder i hovedrollen!

1. Maiken Sandager fra Løbeklubben i Saudi

Maiken er på flugt. Mest fra sig selv, men også fra noget rod, hun selv har skabt. Hun er lige blevet alene, igen, hun har mistet sit arbejde og måske også sin lejlighed. Hun synes ikke, hun har fortjent al den modgang.

Hun tager et job i Saudi-Arabien for at tjene nogle hurtige penge, og her kommer hun med i en kvindeløbeklub. Det er et chok for Maiken at lære moderne, arabiske kvinder at kende, for intet er, som hun har fået fortalt.

Løbeklubben i Saudi foregår i et arabisk miljø, der både er eksotisk og meget fremmed, når det saudiske powerhouse viser sit ansigt – som stadig ha fuldskæg.

2. Lucy Hutton fra Min bedste fjende

Lucy hader Joshua. Og Joshua hader Lucy.

De er kolleger på et forlag, og der er ikke tale om, at de hyggehader hinanden på den godmodige måde. Snarere på den måde, hvor de indberetter hinanden til HR hver gang de får lejlighed til det. Får hinanden til at tude foran cheferne. Er skyld i pinagtige optrin for den anden foran kunderne.

Foragten er intens, men de kan ikke slippe for hinanden: Deres jobs er alt, de to arbejdsnarkomaner har. Og snart er der kun plads til én af dem.

Kan de holde paraderne oppe, mens slaget står på? Indtil kampen er afgjort og dene er strittet ud?

Min bedste fjende af Sally Thorne er en charmerende romantisk komedie om den fine line, had og kærlighed kan balancere på.

3. Alvina Knightley fra Skyggesøster

Beth og Alvina er tvillinger. De ligner hinanden på en prik, men er som dag og nat. Beth er gift med en flot, rig italiener og bor i en luksusvilla på Sicilien. Alvina bor på et værelse i London, drikker lidt for meget og bruger uforholdsmæssigt meget tid på Tinder.

Da Beth en varm sommerdag bliver fundet død på bunden af sin pool, beslutter Alvina sig for at træde ud af sin søsters skygge. Hun vil overtage Beths identitet, så hun omsider kan få det liv, hun har ønsket sig, med penge på kontoen og en lækker mand i sin seng. Alvina opdager dog hurtigt, at det er sværere, end hun havde forestillet sig, at være Beth – for måske var hendes tvillingsøster i virkeligheden slet ikke så perfekt, som hun troede?

Skyggesøster er første del af Chloé Espositos stærkt underholdende trilogi om Alvina Knightly – en hæsblæsende fortælling om søsterjalousi og hemmeligheder, fuld af ucensureret humor og med en vild og original antiheltinde i centrum.

Du kunne også være interesseret i...

Få læseinspiration i din indbakke

I vores nyhedsbrev får du masser af inspiration til din næste store læseoplevelse. Fortæl os, hvad du er interesseret i – så sender vi det helt rigtige indhold til dig. Du kan selvfølgelig altid afmelde nyhedsbrevet igen.