Svenske Sofie Sarenbrant: Som krimiforfatter stræber jeg efter disse 3 ting

SOFIE SARENBRANT: For et år siden hørte jeg om et knivrøveri mod en skoleelev på en gade i forstadsidylliske Ålsten uden for Stockholm, hvor jeg bor.

Men det var ikke kun offerets unge alder, der fik mig til at ryste. Gerningsmanden var kun 11 år gammel. Min krimihjerne blev straks aktiveret, og da det var tid til at sætte sig ned og skrive efterfølgeren til Skammekrogen kunne jeg ikke holde op med at tænke på, hvor galt det faktisk kunne være gået, hvis røveriet nu var løbet af sporet. Langsomt, men sikkert opstod et hensynsløst plot med Ålsten og bydelen Bromma som baggrund. For selvfølgelig er der også der revner i facaden, som nogle gør alt for at skjule.

Temaet for Mytomanen er – måske ikke så overraskende – løgne. Et emne, jeg synes er virkelig spændende at udforske. Alle bærer på hemmeligheder, store som små, men hvis du ikke deler dem med nogen, kan konsekvenserne være alvorlige. Og hvor langt er du egentlig villig til at gå for at beskytte en, du elsker?

Som forfatter stræber jeg efter at skrive om hverdagen, være relevant for samfundet og med en høj anerkendelsesfaktor. Men jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at min fiktive historie ville blive vævet så meget ind i virkeligheden. For da jeg havde skrevet mit første udkast til manuskriptet, læste jeg i lokalavisen, at røverier mod unge vokser, og at børn i Bromma er hårdt ramt. Unge mennesker kommer udefra for at røve jævnaldrende for værdigenstande og mærkejakker. Røverierne er brutale.

Ifølge artiklen begås der gennemsnitligt tre ungdomsrøverier i Stockholm hver dag – tre gange så mange som for fire år siden. I midten af ​​oktober blev en 9-årig frarøvet sin mobiltelefon på en legeplads. Og en 14-årig, der var på vej hjem fra fodbold, blev også overfaldet. En bande angreb ham i en skovlund og tog hans jakke, sko og mobil.

Råheden er ekstra bekymrende, siger politiet i artiklen.