”Hun kigger ned – fjerner dynen. Barnevognen er tom”: 2 spædbørn forsvinder, det ene for altid

I en lille lejlighed i Helsingør sidder en 24-årig kvinde – fanget af sine egne løgne.

Hun hedder Conny. Hun er psykisk mast op i et hjørne af babytøjet i kommoden, barnesengen i soveværelset, og ude på køkkenbordet står de renvaskede sutteflasker. Det er den 14. december, og udløbsdatoen er nået for det væv af løgne, Conny igennem måneder har spundet mellem alle i sin omgangskreds.

Den mand, hun elsker og har giftet sig med, knokler på byens skibsværft i den tro, at han snart skal være far. Faktisk forstår han ikke, hvorfor der ikke allerede ligger et spædbarn hjemme i vuggen.

Conny er alene hjemme. Og hun er ikke gravid. Løgnen om babyen, der er på vej, er gået halvanden måned over tid. Conny aner ikke sine levende råd.

Telefonen ringer. Det er svigerinden, der atter spørger ind til graviditeten.

Conny lyver igen: Hun hører sig selv fortælle, at hun her til morgen har været på hospitalet. Lægerne har røntgenfotograferet hende endnu en gang, og alt ser fint ud.

Hun lægger røret. Kigger på bordet.

Der ligger et eksemplar af ugebladet »Hjemmet«. Det er ikke den seneste udgave, men et to måneder gammelt nummer, og det er ikke en tilfældighed, at bladet ikke allerede er røget i skraldespanden. For her har hun på de glittede sider læst en historie, som på forbavsende vis er identisk med den, hun selv er havnet i – og vigtigst af alt byder spalterne også på en løsning på alle hendes problemer.

I »Hjemmet« er der en reportage fra England, der handler om 34-årige Mary Elizabeth Draper, der er fanget af akkurat de samme løgne som Conny. Hun fortæller også sin mand, at hun er gravid, og holder fast i historien for at holde fast i ham efter en ufrivillig abort. I stedet for at gå til bekendelse, stjæler Draper et spædbarn fra en barnevogn foran stormagasinet Marks & Spencer, og derefter påstår hun over for mand og omgivelser, at det er hendes egen datter.

Historien gør indtryk på Conny, der mens hun læser ordene fra England, skæver til uret. Hendes mand, Leif, er nemlig på vej fra drejebænken på værftet og hjem til frokost i privaten – hun må af sted.

Hun tager nogle penge og det blomstrede net fra knagerækken, før hun på vej ud af opgangen passerer barnevognen, der med sin glinsende grønne lak på siderne og en nyvasket dyne i bunden er klar til køreture, så snart hun har født.

Conny spadserer mod Helsingør Station, hvor hun når toget klokken 10.20 mod København. Hun er ikke fra området, der iklædt sne og vinterfarver stryger forbi de frostramte ruder i togvognen, som trækkes mod Klampenborg af et damplokomotiv.

Conny er født i Fodby nordvest for Næstved den 21. august 1941, som datter af en mejerimedhjælper og hans kone. Familien flytter, og Conny begynder derfor i skole i Vordingborg, som hun allerede forlader som 14-årig, fordi hun kommer i huset hos pastor Jørgen Vilhelm Jensen, der også står for hendes konfirmation. Hun drager til Sverige, får forskellige jobs i huset hos forskellige familier, og en overgang arbejder hun på radiofabrikken Prahn i Nærum. Men Conny har svært ved at komme op om morgenen. Hun flytter til Helsingør, bor hos en moster, får job på Øresundshospitalet, på Helsingør-Helsingborg-overfarten, på gummifabrikken Tretorn og i supermarkedet Quickly, der ligger for enden af Stjernegade, hvor hun nu slår sig ned med sin Leif.

Leif er ikke den første mand i Connys liv. Som purung forelsker hun sig i en flot mand på hjemegnen. Hun elsker ham, bare elsker ham, og er så lykkelig – han giver hende nemlig sit ja til forlovelse. Til gengæld falder hun i fortvivlelsens dal, da han kort efter bryder sit løfte. Hun er så ulykkelig, at hun flytter fra sin hjemstavn i græmmelse.

Conny havner i Helsingør, hvor hun om aftenen fester på det folkelige værtshus Maritza. Både her og til en privat fest i Espergærde møder hun den kun 20-årige maskinarbejder Leif og finder lykken igen. Det er i 1963 – han er soldat.

I februar 1965 er Leif hjemsendt. Conny opdager, at hun er gravid, men fortæller det først til sin mand i maj, og de beslutter sig derfor for at gifte sig, inden hun skal føde i november. Men så slår skæbnen til.

Den 25. august besøger Conny sin moster i Helsingør og rammes af akut sygdom. Hun har store smerter i underlivet og går hjem til lejligheden, hvor hun aborterer.

Men hun siger ikke et ord til nogen. Over for manden spiller hun komedien som den gravide hustru, fortsætter med at gå i svangerskabskjoler og digter den ene historie efter den anden.

Den 22. oktober gifter Conny og Leif sig ved et rigtigt landbryllup på hjemegnen ved Vordingborg, hvor der også er andendagsgilde. Alle gæsterne spørger til Connys graviditet, som de kun aner som en lille bule dækket af den mørke brudekjole.

Både Leif, veninder og familiemedlemmer undrer sig over, at maven ikke vokser. Men Conny fortæller en besynderlig historie om, at det skyldes hendes vanskelige graviditet: Barnet sidder forkert – det står op i maven, og derfor kan graviditeten ikke rigtig ses.

Svigermor er nysgerrig og spørger flere gange til denne usædvanlige graviditet – hvortil Conny uddyber, at lægen også har fortalt, at hun godt kan forberede sig på en vanskelig fødsel på hospitalet.

Til sin bedste veninde betror Conny i november, at nu mærker hun liv, og at lægen har sagt, det er lige op over. Hun skal bare vente. I december åbenbarer hun så over for Leif og familien, at lægen nu har meddelt, at hvis hun ikke føder inden en uge, så skal hun indlægges.

Hele denne hale af løgne og fortielser presser Conny, mens hun sidder i toget, der trækker et hvidt spor efter sig. Den lette puddersne fyger fra skinnerne. Tankerne svæver som fnuggene om toget, også omkring såret i sjælen, som stadig er åbent efter den unge mands svigt.

Det vil hun ikke opleve igen – koste, hvad det vil.

Leif har talt om at stikke til søs. Tænk, hvis han nu gør alvor af sin drøm, når han opdager, at hun ikke er gravid. Tænk, hvis han også svigter!

Conny står af på Klampenborg Station, skifter til det brune S-tog, der buldrer gennem banegraven til det underjordiske menneskemylder på Nørreport, hvor Conny står af og gør som flere og flere på den tid. Hun går ned ad Fiolstræde og på juleindkøb i Daells Varehus.

I lejligheden i Helsingør spiser Leif sin frokost færdig. Han undrer sig over, hvorfor hans kone ikke er hjemme. Så går han tilbage til værftet.