Familien Bridgerton-serien #1 – Den ugifte hertug: Få en smagsprøve på 1800-tallets Londons drama og intriger

Thumbnail_Bridgerton

London 1813. Daphne Bridgerton er både begavet og smuk – alligevel modtager hun kun ægteskabstilbud fra bejlere, hun ikke synes om. Men da den unge Hertug Simon Bassett kommer til byen, forandres alt.

Læs her et uddrag af første bind i Julia Quinns medrivende serie om Familien Bridgerton.

“Familien Bridgerton er langt den mest frugtbare familie i samfundets øverste kredse. Vicomtessen og den salige vicomtes flid er prisværdig, skønt man må sige, at deres valg af navne til børnene er yderst banalt.

Anthony, Benedict, Colin, Daphne, Eloise, Francesca, Gregory og Hyacinth – orden er, naturligvis, af det gode i enhver sammenhæng, men man synes da, at intelligente forældre burde være i stand til at holde styr på deres børn uden at behøve at alfabetisere deres navne.

Yderligere er bare synet af vicomtessen og alle hendes otte børn tilstrækkeligt til at få en til at tro, at man ser dobbelt – tredobbelt – eller det, der er værre.

Aldrig har Denne Skribent set en søskendeflok, hvis medlemmer ligner hinanden så grotesk meget, hvad angår fysisk fremtoning. Skønt Denne Skribent aldrig har taget sig tid til at tjekke øjenfarven, så har alle samme kropsbygning og samme tykke, kastanjebrune hår.

Man kan kun have ondt af vicomtessen, nu, hvor hun søger fordelagtige ægteskaber til sit afkom, over, at hun ikke har formået at frembringe et eneste barn med mere moderigtige farver. Nuvel, der er også fordele ved en familie, hvor alle ser så ens ud – der hersker ingen tvivl om, at alle otte er ægtefødte.

Ak ja, kæreste læser, Deres Hengivne Skribent ville ønske, det samme kunne siges om alle store familier …

LADY WHISTLEDOWN’S SOCIETY PAPERS, 26. APRIL 1813″

“Nuvel, der er også fordele ved en familie, hvor alle ser så ens ud – der hersker ingen tvivl om, at alle otte er ægtefødte.”

”Uuuuuuuuuuhhhhhhhhhh!” Violet Bridgerton krøllede den lille bulletin sammen til en kugle og kylede den tværs gennem den elegante dagligstue.

Hendes datter Daphne var klog nok til ikke at kommentere det, men bare lade, som om hun var optaget af sit broderi.

”Har du læst, hvad hun har skrevet?” ville Violet vide. ”Har du?”

Daphne fik øje på papirkuglen, der nu lå under et hjørnebord i mahogni. ”Jeg fik ikke lejlighed, før du var, øh, færdig.”

”Så læs det,” jamrede Violet og slog i luften med en dramatisk bevægelse. ”Læs nu, hvor denne kvinde har tilsmudset os.”

Daphne lagde roligt sit broderi fra sig og rakte ned under bordet. Hun glattede papiret ud på sit skød og læste afsnittet om sin familie. Hun blinkede og så op. ”Det er da ikke så galt, mor. Det er faktisk en veritabel velsignelse sammenlignet med, hvad hun skrev om familien Featherington i sidste uge.”

”Hvordan skal jeg nu kunne finde en ægtemand til dig, når den kvinde har krænket dit navn på den måde?”

Daphne tvang sig selv til at puste ud. Efter næsten to sæsoner i Londons selskabsliv var bare ordet ægtemand nok til, at det dundrede i tindingerne på hende.

Hun ville gerne giftes, det ville hun virkelig, og hun gik ikke engang efter et kærlighedsægteskab.

Men var det virkelig for meget at håbe på en ægtemand, man følte bare en lille smule ømhed for?

>> Læs også: Vild med Lucinda Riley og De Syv Søstre? Overvej disse 3 bøger

Indtil videre var der fire mænd, der havde bedt om lov til at anholde om hendes hånd, men når Daphne havde forestillet sig at leve resten af sine dage sammen med nogen af dem, havde hun bare ikke kunnet gøre det.

Der var et par stykker, som hun tænkte ville kunne være nogenlunde gode ægtemænd, men problemet var – ingen af dem var interesseret.

De kunne alle sammen godt lide hende, åh ja. Alle kunne lide hende. Alle syntes, hun var sjov og venlig og rapmundet, og alle syntes bestemt, at hun var attraktiv, men ingen var betaget af hendes skønhed, blev stum i hendes nærvær eller bevæget til at skrive digte til hendes ære.

Mænd var, tænkte hun med afsky, kun interesseret i kvinder, der skræmte dem.

Tilsyneladende var der ingen, der kurtiserede sådan en som hende.

De tilbad hende, eller det sagde de i hvert fald, fordi hun var så let at tale med, og hun altid forstod, hvordan en mand havde det. Som en af de mænd, Daphne havde tænkt kunne være en rimelig ægtemand, havde sagt:

”For pokker da, Daff, du er bare ikke, som kvinder er flest. Du er fuldstændig normal.”

Hvilket hun havde kunnet tage som en kompliment, hvis han ikke derefter var gået videre for at lede efter den seneste lyshårede skønhed i selskabet.

>> Læs også: Savner du gode, gamle Bridget Jones? Her er 3 romanfigurer med samme charme

Daphne så ned og bemærkede, at hendes hånd var samlet i en knytnæve. Så så hun op og konstaterede, at hendes mor så på hende og tydeligvis ventede på, at hun skulle sige noget.

Eftersom hun allerede havde pustet ud, rømmede hun sig og sagde:

”Jeg er sikker på, at lady Whistledowns lille klumme ikke kommer til at skade mine chancer for at finde en ægtemand.”

”Daphne, der er gået to år nu!”

”Og lady Whistledown har kun udgivet sine bulletiner i tre måneder, så jeg kan ikke se, hvordan vi kan give hende skylden.”

”Jeg giver skylden til, hvem jeg har lyst til,” mumlede Violet.

Læs resten af historien: Den ugifte hertug

Læsere hos Mofibo er vilde med Den ugifte hertug, som er første bind i Julia Quinns serie om Familien Bridgerton:

“Hvis man elsker Lisa Kleypas’ bøger vil man også elske denne bog.”

“Rigtig skøn bog, der er svær at lægge fra sig.”

“UTROLIG god! Jeg glæder mig allerede til resten i serien!”

Den romantiske og vildt underholdende serie har taget verden med storm og er nu endelig kommet til Danmark. Hver bog følger én af de otte søskende i Bridgerton-familien.

Familien Bridgerton får premiere som tv-serie hos Netflix i 2020.

Du kunne også være interesseret i...

Få læseinspiration i din indbakke

I vores nyhedsbrev får du masser af inspiration til din næste store læseoplevelse. Fortæl os, hvad du er interesseret i – så sender vi det helt rigtige indhold til dig. Du kan selvfølgelig altid afmelde nyhedsbrevet igen.